Arkivloven ændret 24. maj 2007

Folketinget har den 24. maj 2007 i fuld enighed vedtaget L 174:

Forslag til lov om ændring af arkivloven. (Udvidet tilgængelighed)

Udover redaktionelle ændringer af selve loven er der i § 24 indsat denne bestemmelse:

Sager inden for strafferetsplejen
§ 24.
Arkivenheder, som omfatter sager inden for strafferetsplejen, er tilgængelige, når de er 20 år gamle, jf. dog § 23. For sådanne arkivenheder, som er yngre end 50 år, meddeler rigsarkivaren eller den, der af rigsarkivaren bemyndiges hertil, efter indhentet samtykke fra den afleverende myndighed tilladelse til arkivadgang. I tilfælde, hvor det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn, kan den afleverende myndighed konkret beslutte at nægte samtykke til arkivadgang.«

Inden slægtsforskere glæder/bekymrer sig for meget, så skal man bemærke henvisningen til § 23, som gør, at 75-årsfristen i forhold til almindelig adgang til personfølsomme oplysninger fortsat er gældende. Bestemmelsen vil først og fremmest få betydning for andre typer af forskning end slægtsforskning.

Af bemærkninger til lovsforslaget fremgår følgende til § 24.
Ændringen af § 24 vil betyde, at sager inden for strafferetsplejen som sådan vil være tilgængelige efter 20 år. For så vidt angår sager der er op til 50 år gamle forelægger rigsarkivaren i samtlige tilfælde adgangsspørgsmålet for den afleverende myndighed, der bedømmer, om der er væsentlige hensyn, der gør, at en anmodning om adgang må afslås. Væsentlige hensyn, som kan begrunde et afslag, vil navnlig være:
– beskyttelse af politiets og anklagemyndighedens efterforskningsmetoder
– beskyttelse af vidner og forurettede
– beskyttelse af kilder og meddelere
– hensynet til fortsat verserende sager
– hensynet til samarbejdet med andre landes myndigheder
I praksis vil langt hovedparten af sager omfattet af § 24 indeholde oplysninger om enkeltpersoners private forhold, og vil derfor tillige blive behandlet efter § 23, stk. 1. Forholdet er således det, at der for sager inden for strafferetsplejen, der er under 50 år gamle, kræves samtykke fra den afleverende myndighed, også når de indeholder oplysninger om enkeltpersoners private forhold, og dermed er omfattet af § 23. Anmodning om adgang til sager, der er mellem 50 og 75 år gamle, behandles og afgøres af rigsarkivaren alene.
Endvidere kan den afleverende myndighed fastsætte en længere tilgængelighedsfrist efter de gældende bestemmelser i §§ 23 og 27.

Rigsarkivaren har fået flere beføjelser
Herudover har Rigsarkivaren fået en større bemyndigelse til træffe beslutning om dispensationsansøgninger som også kan få en vis begrænset betydning i forhold til slægtsforskere, da nogle ansøgninger tidligere først kunne afgøres, når andre myndigheder havde afgivet en udtalelse.

Den kgl. Fødselsstiftelse/Rigshospitalet fødeafdelinger
Den største ændring for slægtsforskere er, at de særlige adgangsbetingelser vedr. Fødselsstiftelsens/Rigshospitalets lukkede protokoller ophæves efter arkivlovens almindelige bestemmelser. 75-årsreglen gælder også her, så der skal søges om adgang til oplysninger i de lukkede protokoller, hvis fødslen er sket mellem 1931-1937, hvor adgangen til at føde hemmeligt blev ophævet.

Ændringen sker ved, at der i § 53 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Kgl. reskript af 13. marts 1750 og kgl. reskript af 6. januar 1764 ophæves.«

Rigsarkivet har bekræftet, at de lukkede protokoller kan bestilles frem til brug på læsesalen svarende til andre arkivalier fra 1. juli 2007.