Fødselsstiftelsens lukkede protokoller bliver nu tilgængelige

Kulturministeren forventer forventer i begyndelsen af 2007 at fremsætte et lovforslag om ændring af arkivloven, der bl.a. skal ændre tilgængelighedsbestemmelserne i arkivloven, herunder reglerne om hemmeligholdelse af oplysninger om de hemmeligt fødendes identitet på Fødselsstiftelsen.

Ændringen sker ved, at der i Arkivlovens § 53, stk. 2, indsættes som et nyt stk. 2 en bestemmelse om af kgl. rescript af 13. marts 1750, som vedrørte de ansattes tavshedspligt, og kgl. rescript af 6. januar 1764, som fritog kirurg professor Christian Johann Berger (som havde det lægelige tilsyn med Accouchement-Huset), at vidne i en sag og i tilsvarende fremtidige sager vedr. en kvindes barselsfærd på Accouchement-Huset.

Ifølge det forslag, der har været sendt til høring, foreslås ændringerne at træde i kraft den 1. juli 2007 og vil medføre, at de arkivalier (hovedprotokoller og udsætterprotokoller), der rummer oplysning om identiteten af hemmeligt fødende vil være tilgængelige efter arkivlovens almindelige bestemmelser, dvs. omfattet af en tilgængelighedsfrist på 75 år, jf. arkivlovens § 23, stk. 1.

Kulturministeriet skriver i sine bemærkninger til lovforslaget, at hemmeligholdelsesprincippet med stor konsekvent blev opretholdt og at »ingen offentlige mydigheder eller andre kunne få oplyst navnet på den fødende kvinde«.
Det er ikke rigtigt.

Det fremgår bl.a. en skrivelse fra Danske Kancelli den 20. maj 1823 til Landsoverretten samt Hof- og Stadsretten i København, hvoraf det fremgår »da der om de Fødende, som antegnes på Contoiret, i forskiellige nødende Tilfælde behøves Kundskab, og disse, ved selv at medtage deres Børn mod Understøttelse eller at tiene på Ammestuerne, ansees at være i en saa aabenbar Stilling, at den Forfatning, i hvilken de have været paa Siftelsen, ei kan være skiult, nægtes ikke om samme Underretning, naar saadan forlanges enten fra Politiet, Fattivæsenet, Pleiemødrene eller Andre, som det kan vedkomme.«

I 1886 bekræftede Direktøren for Den Kgl. Fødsels- og Plejestiftelse i sin redegørelse til Kirke- og Undervisningsministeriet, at den praksis, der er redegjort for i ovennævnte skrivelse af 20. maj 1823 fortsat var gældende.

I 1939 skriver Undervisningsministeriet da også i forbindelse med resolution 51, hvor der blev skabt mulighed for, at » at deri interesserede« kunne få adgang til »de foreliggende oplysninger« når der var gået 100 år efter fødslen, at hemmeligholdelsesprincippet til forskellige tider ikke er blevet opfattet på ganske samme måde.

Da adgangen til at føde hemmeligt først blev ophævet 1. januar 1938, så vil der stadigvæk kunne opstå diskussion vedr. de anonyme fødsler, som har fundet sted i tidsrummet 1932-1937; men tilsvarende adgangen til andre personfølsømme oplysninger, vil der også her være mulighed for at søge dispensation efter arkivlovens almindelige bestemmelser og grundlag for at anke en afgørelse, hvis man som slægtning får afslag.

Lovforslaget med tilhørende bilag