Lov om værnepligt 1869 § 28 og § 51

Lov om værnepligt 1869

§ 28
Indkaldelsen foregaar i Reglen giennem Lægdsbestyrelsen for det Sted, i hvis Rulle den paagjældende Værnepligtige er indført. Den, der ikke findes lægedet eller ikke har Bopæl på det af ham opgivne Sted (§ 48), har selv at skaffe sig Underretning om sin Indkaldelse og bliver, saafremt han indkaldes, men udebliver fra Mødet uden lovligt Forfald, at behandle og straffe efter den militære Lovgivning som ulovlig Udebleven.

I Reglen gives der den Paagjældende ved hver Indkaldelse en Frist af 3 Døgn, forinden han behøver at forlade sin Hjemstavn, ligesom der indrømmes ham 1 dag for hver 5 Miil, han ad den korteste Vei tillands har at tilbagelægge til det nærmeste Samlingssted.

Tilsøes og på de Strækninger, hvor der gives ham fri Befordring eller Erstatning for, hvad Befordringen koster, regnes ham kun den Tid tilgode, som han behøver for at tilbagelægge Veien.

§ 51
Den, der er udebleven, men endnu ikke tildelt nogen Afdeling, saavelsom den, der hører til Hærens eller Søværnets Liniemandskab, kan ikke rejse ud af Landet, uden i første Tilfælde Justitsministeren, i sidste tilfælde Krigsbestyrelsens Tilladelse hertil er ham meddelt.

Den, der er overført til Forstærkningen, kan i Krigstid ikke reise ud af Landet uden Krigsbestyrelsens tilladelse. I Fredstid skal han, naar han reiser ud af Landet, melde saavel sin Afreise som sin Tilbagekomst for vedkommende lægdsforstander og for det Korps eller den Afdeling, hvortil han hører.

Overtrædelsen af de i denne Paragraph indeholdte Bestemmelser straffes i Fredstid med Bøder fra 10 til 100 RD., men i Krigstid med Fængsel alt forsaavidt Handlingen ikke efter den militaire Lovgivning medfører større Straf.

Forsaavidt Vedkommendes Tjenesteforhold medfører det, bliver han at dømme ved militair Ret.

Hvad der i denne og de to næstforegaaende Paragrapher er fastsat om Reiser til Udlandet, gjælder ogsaa om Reiser til Island, Færøerne og de danske Besiddelser udenfor Europa.