Lejermål - Hor

Lejermål og hor
Lejermål er en strafferetlig betegnelse for samleje uden for ægteskabet begået af personer, som er ugifte.

Hor er en strafferetlig betegnelse for samleje mellem en gift person og en person, som vedkommende ikke er gift med.

Den person, der er gift begår hor.
Den person, der ikke er gift begår lejermål.
Hvis begge personer er gifte, men ikke med hinanden, så begår de begge hor.

Det er vigtigt at være opmærksom på forskellen på lejemål og hor, da de straffemæssige regler og konsekvenser er forskellige.

Lejermål
En strafferetlig betegnelse for samleje uden for ægteskabet.

Efter Danske Lov 6-13-1 fra 1683 skulle begge parter betaler b√łder og ¬Ľstande aabenbare skrifte¬ę i kirken. B√łderne kunne blive nedsat og de kunne slippe for at skriftem√•let, hvis de giftede sig med hinanden.

DANSKE LOV
6-13-1
Hvo nonge Qvindi-Person beligger, b√łde til sit Herskab fire og tyve Lod S√łlv, og Qvindfolket tolv Lod S√łlv, og stande begge aabenbare Skrifte. Have de ikke Middel til B√łderne, da straffis de efter deris Formue og med f√¶ngsel paa Kropene; men dersom de egte hver andre, da betale hand til B√łder half femte Lod S√łlv og hun half saa meget og v√¶re frj for Skriftemaal.

Bestemmelsen i Danske Lov var ikke nogen ny bestemmelse. Den kan genfindes i Reces fra 1643 2.5.4 og Forordningnr. 471 af 12. oktober 1617 § 1.

Gemene soldater og underofficere samt fl√•des matroser og underofficer var fritaget for at skrifte, betale b√łder og blive indsat i f√¶ngsel p√• vand og br√łd, hvis de begik lejerm√•l. Men kun f√łrste gang. Skete det igen, s√• var straffen h√•rd.

Det fremg√•r af forordning af 29. december 1696 om militaires Leiermaal, men gjaldt kun f√łrste gang de begik lejerm√•l. De var fritagne for s√•vel offentligt skrifte som lejerm√•lsb√łde. Blev de igen taget i leiermaal, s√• var straffen h√•rd selv om den blev mildere med tiden, hvilket bl.a. fremg√•r af Forordning om Militaries Leiermaal af 29. december 1696.

Forordning om Militaires Leiermaal af 29. december 1696

De militaire Personer af Under-Officerer og Gemen, som enten tiene til Lands eller Vands, maae, naar de ikke ere Gifte, for den f√łrste Gang de sig med Leiermaal forsee, v√¶re frie for aabenbare Skriftemaal samt de i Loven anmeldte Leiermaals-B√łder; men anden Gang skal de baade betale Leiermaals-B√łderne, og desuden paa Skarpeste Maader udstaae Kirkens Disciplin, og hvis de det tredie Gang gi√łre, da skal de, foruden forskrevne Straf, endogs√• sluttes i Jern til Skubkarren og arbeide i 3 Aar ved n√¶ste F√¶stninger; Saa skal og deslige Militair-Personer, som have deres √¶gte hustruer og sig i Leiermaal forsee, 1ste Gang udstae Kirkens Disciplin, men 2den Gang skal de baade udstaae Kirkens Disciplin og deuden slaaes i Jern til Arbeid ved Skubkarrerne udi n√¶ste F√¶stninger, indtil Kongen anderledes derom tilsigendes vorder. Skulde nogen af bemeldte Militair-Personer, gift eller ugift, paatage sig faktelig at v√¶re Barnefader, da, om han er gemeen Soldat, Rytter eller Dragon, skal han l√łbe igiennem Spidsroden af 100 mand 6 Gange, og siden sluttes i Jern paa Vand og Br√łd i 4re Uger; og er han Baadsmand, da skal han springe 6 Gange fra Raaen og iligemaade sluttes i Jern paa Vand og Br√łd i 4 Uger; Men er han Under-Officeer, skal han straffes paa p√¶len 8te Dage efter hinanden og miste een Qvartals Gage, som til Qv√¶sthuset skal erl√¶gges.

Iflg. Kancelliskrivelse af 1759 skulle disse straffe dog kun finde anvendelsem når besvangrelse var sket.

Reglerne om skriftem√•let blev afskaffet i 1767. I stedet for ¬Ľskriftem√•let¬ę skulle de p√•g√¶ldende - udover b√łder - have en verdslig straf i form af 8 dages f√¶ngsel p√• vand og br√łd.

Ved forordning af 13. juni 1771 (Struenseperioden) oph√¶vedes straffen for lejerm√•l, men kort tid efter Struenses fald, blev bestemmelsen genindf√łrt ved Plakat af 27. februar 1772, da oph√¶velsen havde givet anledning til forargelse. Dog blev det understreget, at det var forbudt at diskriminere b√łrn f√łdt uden for √¶gteskabet i deres valg af n√¶ring eller p√• anden m√•de uds√¶tte dem for forskelsbehandling eller bebrejdelse.

Ved plakat af 12. juni 1812 bortfaldt straffen for lejermål helt.

Cancellie-Pl. For Danmark og Norge af 12. juni 1812 at Kongen (med s√¶rdeles hensyn, til at det paaligger Slegfredb√łrns For√¶ldre at bidrage til Disse B√łrns Opfostring og Underhold) har bestemt:
at Leirmaalsb√łders Altingelse og Indrivelse skal for Fremtiden v√¶re Aldeles oph√¶vet.
I at kundgi√łre dette til alle Vedkommendes Efterretning, skulde Cancelliet derhos, efter Kongens Befaling, paa nye indski√¶rpe Iagttagelsen af den Pligt, der, s√•vel efter Naturens Bud, som Kongens Lov, paalige For√¶ldre i henseende til Slegfredb√łrn.

Plakatens tekst gav anledning til fortolkningsproblemer, hvilket medf√łrte, at Danske Kancelli den 8. august samme √•r skrev til samtlige over√łvrigheder i Danmark og Norge f√łlgende:
¬ĽCancelliet er kommet til Kundskab om, at Placaten af 12te Sidstleden, som bestemmer, at leijermaals B√łders Altingelse og Indrivelse for Fremtiden skal v√¶re oph√¶vet, bliver af nogle fortolket saaledes, at de fulde ved Loven bestemte leiermaalsb√łder skulle herefter erl√¶gges af de Skyldige.
Da en saadan Fortolkning er Stridende saavel mod Placatens Aand som dens udtrykkelig Ord, saa skulle Man tjentstligt anmode Dem om, behageligen at ville gi√łre de Dem underordnede √ėvrighedspersoner opm√¶rksomme paa, at det er Hs. Majest√¶ts allernaadigste Villie, at Leiermaalsb√łder i Fremtiden skulle aldeles bortfalde.¬ę


Hor
Bestemmelsen i Danske Lov fra 1683 (6-13-24) vedr√łrende hor findes i 6-13-24
Hvilken Egtemand, som haver sin Egtehustrue levendis, eller hvilken Egtehustrue, som haver sin Egtemand levendis, og bliver befunden i aabenbare Hoer, saa det er bevisligt, da skulle de f√łrste Gang, hvis Br√łst saa findis, straffes paa deris Gods og Penge efter deris yderste formue.
Findes de anden Gang, da skulle de iligemaade staffis paa deris Gods, og siden stax forvisis af Landet.
Komme de tredie Gang, saa det er beviseligt, da skal den Egtemand, hvis Br√łst saa findis, miste sit Hoved, og den Egteqvinge, hvis Br√łst saa findis, druknis; Og naar Hoer saa bevisis nogen over for tilb√łrlig Dommere, da skal Dommeren givet det Amptmanden, eller Husbonden, eller andre, som det b√łr straffe tikiende.


Af bestemmelsen i 6-13-25 fremgår:
Befindis nogen Egtemand at have med anden Egtemands Hustrue aabenbarlig og Ubluelig Omg√¶ngelse, og de ikke efter Advarsel sig entholde fr hin anden, men blive fremturende i deris skammelige og forargelige Levnet, da b√łr hand at miste sin Hals, og hun stoppis i een S√¶k og druknis.


Hor var dog fortsat forbudt. Men det krævede at den forurettede ægtefælle begærede sagen rejst for retten.

Straffen for beg√•et hor kunne mildnes, hvis den uskyldige √¶gtef√¶lle beg√¶rede separation eller √łnskede at forts√¶tte √¶gteskabet og gik i forb√łn for sin √¶gtef√¶lle.

Af forordning af 24. september 1824 fremgår at
¬ĽStraf finder Sted for Hoer, bliver i Ki√łbenhavn den Kgl. Lands-Overret samt Hof- og Stadsret, og udenfor Ki√łbenhavn vedkommende Amtm√¶nd bemyndigede til, ved Resolution, at bestemme Straffens Grad, naar den Paagieldende renoncerer p√• Dom . I√łvrigt kan ved hoerstraffens anvendelse Separation eller den af den anden √Ügtef√¶lle givne Aarsag til Skilsmisse vel tages i Betragtning til Straffegradens mildere Bestemmelse, men ikke fritage den Paagi√¶ldende for at ansees skyldig i Hoer. Saa kan og, til Bedste for for den forurettede og Uskyldige √Ügtef√¶lle, paa Ans√łgning ventes fuld Eftergivelse af hoerstraffen, naar denne, uagtet den begaaede Br√łde, √łnsker at forts√¶tte √Ügteskabet, og gaaer i Forb√łn for den Skyldige, forudsat derhos at ikke s√¶rdeles Omst√¶ndigheder skulde tale imod saadan Eftergivelse. 5.) Den i visse visse Tilf√¶lde med Straf p√• Liv og Boeslod forbundne Jords Forbrydelse skal for Fremtiden v√¶re afskaffet.

F√łrst i forbindelse med straffeloven i 1866 blev de sidste straffebestemmelser om hor oph√¶vet.