Adoption og arv, register over adoptioner

ADOPTION OG ARV
De arvemæssige forhold i forbindelse med en adoption kan indledningsvis opdeles i 2 spørgsmål:
1. I hvilket omfang adoptivbarnet og dettes livsarvinger (børn, børnebørn, oldebørn osv) får arveret efter og arver adoptanten og dennes slægt.
2. I hvilket omfang adoptivbarnet og dettes livsarvinger arver og arves af barnets oprindelige (biologiske) slægt.

Livsarvinger er dem, som personen har givet liv til, dvs. børn, børnebørn og oldebørn osv. men ikke stedbørn.

Vær opmærksom på, at en adoption efterfølgende kan være tillagt virkninger i henhold til en nye lovgivning, f.eks. kan adoption, som er sket før 1923 efter ønske fra adoptanten efterfølgende være tillagt virkning efter loven fra 1. april 1923, en adoption foregået efter 1. april 1923, kan efterfølgende være tillagt virkning efter 1956-loven og/eller 1972-loven.

Før adoptionsloven af 1923 (dvs. før 1. april 1923)
Adoptivbarnet har kun arveret efter adoptanten, hvis en sådan arveret fremgår af bevillingen. I de fleste bevillinger er der fastsat arveretlige virkninger, der i hovedtræk svarer til 1923-lovens; dog er adoptivbarnets livsarvinger oftest ikke tillagt legal arveret efter adoptanten.

Adoptivbarnet og dettes livsarvinger arver sin oprindelige familie.

Adoptionsloven af 1923. Virkning fra 1. april 1923 og til og med den 31. december 1956
Som udgangspunkt arver adoptivbarnet og dettes livsarvinger efter den oprindelige slægt.

Den virkelig slægt arver adoptivbarnet og dettes livsarvinger uden andre begrænsninger end dem, der følger af tilbagefaldsretten (se nedenfor), under pkt. 2.

Efter 1923-loven får adoptivbarnet endvidere arveret efter adoptanten som »ægte¬barn«, med mindre der i bevillingen er taget forbehold om, at der ikke ved adoptionen skal ske nogen indskrænkning i adoptantens testationsret.

Et sĂĄdant testationsforbehold blev taget i 75 pct. af adoptionssagerne.
Er der ikke taget et sådant forbehold, så har adoptivbarnet og dettes livsarvinger (børn, børnebørn osv) arveret svarende til et »ægtebarn«. Dvs. legale arvinger og tvangsarvinger efter adoptanten, men ikke efter adoptantens slægt, og således heller ikke efter adoptantens andre børn.

Adoptanten har aldrig legal arveret efter adoptivbarnets livsarvinger og som hovedregel heller ikke efter adoptivbarnet. Her gælder dog 2 undtagelser:

1. Hvis adoptivbarnet dør uden at efterlade sig ægtefælle, livsarvinger eller arveberettiget slægt eller et testamente, arver adoptanten, da arven ellers ville gå i statskassen.

2. Hvis barnet er adopteret af ægtefæller og har arvet den ene adoptant – legalt eller ved testamentet – og derefter dør før den anden adoptant uden at efterlade sig livsarvinger eller ægtefælle, arver den efterlevende adoptant adoptivbarnet forud for dettes virkelige slægt, men kun for så sot en del af den efterladte formue, som i værdi svarer til, hvad barnet havde arvet efter den afdøde adoptant. Denne regel om »tilbagefaldsret« gælder ikke for gaver.

Adoptantens slægt har aldrig arveret efter adoptivbarnet eller dettes livsarvinger.

Efter adoptionsloven fra 1956, virkning 1. januar 1957 og til og med den 30. september 1972
Efter 1956-loven kan der være taget et arveretsforbehold, hvor adoptivbarnet bevarer arveretten efter sin virkelige slægt. Et sådant forbehold blev kun taget i ganske få tilfælde.

Er der taget et arveretsforbehold, bevarer adoptivbarnet, men ikke dets livsarvinger eller andre arvinger arveretten efter sin oprindelige slægt. Denne slægt har derimod ingen arveret efter adoptivbarnet.

Hvis der ikke var taget et arveretsforbehold, sĂĄ er de arveretlige konsekvenser svarende til 1972-loven (se nedenfor).

Efter Adoptionsloven fra 1972, virkning fra 1. oktober 1972
Efter 1972-loven arver og arves barnet og dets livsarvinger af adoptanten og dennes slægt, som om adoptivbarnet var adoptantens eget barn.

Adoptanten og dennes slægt arver endvidere adoptivbarnets og dettes livsarvinger.
Adoptivbarnets virkelige slægt arver ikke, med mindre der er tale om stedbarnsadoptioner. Her afbrydes kun det arveretlige forhold over for den forælder og dennes slægt, som ikke er gift med adoptanten.

Omfattet af lovens arveretlige regler er:
• adoptioner ved bevillinger udstedt fra og med den 1. oktober 1972,
• adoptioner ifølge bevillinger fra og med den 1. januar 1957 og til og med den 30. september 1972, når der ikke i bevillingen er taget et arveretsforbehold,
• adoptioner ved bevillinger udstedt før den 1. januar 1957, hvor der senere er blevet tillagt bevillingen retsvirkningerne efter Adoptionslovens 1956.

FAMILIESTYRELSENS REGISTER OVER ADOPTIONER
Familiestyrelsen fører et register over adoptioner. Dette indeholder oplysninger om alle adoptionsbevillinger udstedt efter den 1. oktober 1972. For perioden fra den 1. april 1923 til den 1. oktober1972 indeholder registeret tillige oplysninger om alle adoptionsbevillinger, som er udfærdiget af justitsministeriet. Registeret indeholder endvidere oplysninger om alle adoptioner udfærdiget før den 1. april 1923. Derudover findes i et særligt kartotek oplysning om alle adoptionsbevillinger, der efter 1956 er tillagt nye retsvirkninger.