Karakter - og karaktergivning i skolen og ved konfirmation

Karaktererne i kirkebøgerne i forbindelse med konfirmationen skal ses på baggrund af reglerne om skudsmålsbeviset.

Med Christian 5's Danske Lov i 1683 blev det pålagt tjenestefolk at melde sig hos præsten med et flyttebevis fra deres tidligere sognepræst, når de ankom til sognet.
Af deres flyttebevis skulle det fremgå, at tjenesteforholdet var ophørt, og at de ikke »var løbet fra pladsen« i utide.

DANSKE LOV
3-19-8

»Naar nogen fremmet til Sognene ankommer skal Bønderne strax give Præsten det tilkiende, som deris Pas og Bevis de medbringe skal læse, og dem overhøre, og dersom nogen Mistanke kunde være, da Præsten det for Herskabet, eller hans Fuldmægtig angive; Og skulle Præsterne flittig antegne deris Navne og Fødestæd, som sig i deris Sogne opholde, være sig Inderster, Tienstekarle og Drenge, eller Løsgængere, at mand hos dennem herom, naar behøvis, kand have fuldkommen Efterretning.«

Fra 1701 skulle alle skudsmål føres på stemplet papir med vandmærke og som kostede 24 skilling for en mand og 12 skilling for en kvinde.

Den 11. december 1812 blev der udsendt en reskript med besked om, at kirkebøgerne skulle opdeles med særlige afsnit til døbte, konfirmerede, vielser og døde fordelt på køn.

Endvidere skulle der være en oversigt over til- og afgang fra sognet samt et jævnførelsesregister.

Ved kirkebogsreformen i 1814 fremkom nye skematiske kirkebøger, hvor registreres såvel fødselsdag som dåbsdag, barnets og begge forældres navn m.v. Desuden registreres konfirmationer, vielser og dødsfald, sidstnævnte altid med både dødsdag og begravelsesdag.

I 1814 blev skudsmålsbeviset udvidet med skolekommissionens oplysninger om, at barnet havde endt sin skolegang og hvilke karakter vedkommende havde fået i kundskaber og opførsel.

Samtidig skulle præsten give oplysninger om barnets flid og forhold i forbindelse med konfirmationsforberedelserne.

Disse oplysninger blev mange steder indført i kirkebøgerne.

Til brug for dette anvendte man den karakterskala, som blev indført i skolevæsenet i 1805.

1805
• Ug = udmærket godt.
• Mg = meget godt.
• G = godt.
• Tg = temmelig godt.
• Mdl = mådeligt.
• Slet.


I 1822 skulle præsten sørge for, at den pågældende fik et skriftligt skudmål, når vedkommende ønskede at forlade sognet. Det skulle også fremgå, om den pågældende var vaccineret og af hvem.

I 1833 blev det, som vi i dag kender som skudsmålsbøger indført.

1845
Ved en revision i 1845 tildelte man hver af karakterne en talværdi efter et system udarbejdet af Ørsted i 1833 og definerede Tg, Mdl og Slet som dumpet. Det gjorde det nu muligt at udregne et karaktergennemsnit. Skalaen så herefter sådan ud:
• Ug (8).
• Mg (7).
• G (5).
• Tg (1).
• Mdl (-7).
• Slet (-23).

Den 10. maj 1854 blev tyendeloven vedtaget. Tyendet skulle stadig have en skudsmålsbog, hvori husbonden skulle angive tidspunkt for ansættelse og afgang, og husbonden kunne efter eget valg skrive et skudsmål. Der var også meldepligt hos sognepræsten som skulle indføre tyendet i til- eller afgang i sognet, men præsten skulle til forskel fra tidligere ikke indføre noget skudsmål i til- og afgangslisterne efter 1854.

1871
1871 blev skalaen udvidet ved tiføjelse af + og - til karakterne.
G- og nedefter var nu dumpekarakter:
• Ug (8).
• Ug - (7 2/3).
• Mg + (7 1/3).
• Mg (7).
• Mg - (6 1/3).
• G + (5 2/3).
• G (5).
• G - (3 2/3).
• Tg + (3 1/3).
• Tg (1).
• Tg - (-1 2/3).
• Mdl + (-4 1/3).
• Mdl (-7).
• Mdl - (-12 1/3).
• Slet + (-17 2/3).
• Slet (-23)

1903
Næste ændring skete i 1903, hvor man i en kort periode frem til 1911 kørte efter en relativt simpel karakterskala med heltalsværdier baseret på karakterne
• 8.
• 6.
• 4.
• 2.
• 0.

1911
Skalaen blev justeret i 1911 til karakterne:
• 6.
• 5.
• 4.
• 3.
• 2.
• 0.

1919
Herefter vendte man tilbage til Ørsteds skala med karakterne (og talværdierne):
• Ug (8).
• Ug - (7 2/3).
• Mg + (7 1/3).
• Mg (7).
• Mg - (6 1/3).
• G + (5 2/3).
• G (5).
• G - (3 2/3).
• Tg + (3 1/3).
• Tg (1).
• Tg - (- 1 2/3).
• Mdl + (- 4 1/3).
• Mdl (- 7).
• Mdl - (- 12 1/3).
• Slet + (- 17 2/3).
• Slet (- 23).

Revselsretten og den forhadte skudsmålsbog blev afskaffet i 1921.

1943
I 1943 blev karakterne Mdl - og og Slet + fjernet. Samtidig blev talværdierne ændret. Herudover blev eksamensmellemskolen oprettet.
• Ug (15).
• Ug - (14 2/3).
• Mg + (14 1/3).
• Mg (14).
• Mg - (13 1/3).
• G + (12 2/3).
• G (12).
• G - (10 2/3).
• Tg + (9 1/3).
• Tg (8).
• Tg - (5 1/3).
• Mdl + (2 2/3).
• Mdl (0).
• Slet (- 16).

1943
I 1963 blev 13-skalaen bestående af 10 trin indført:
• 13.
• 11.
• 10.
• 9.
• 8.
• 7.
• 6.
• 5.
• 3.
• 0.