Uægte børn

Oprindelig udtrykt som modsætning til ægtekonebørn, dvs. en gift kones børn (på tysk: unehelige kinder).

Anvendt som betegnelse for børn af forældre, som ikke var gift med hinanden.

Udtrykket »uægte« blev ikke i anvendt i Danske Lov, hvor man i forhold til børn af forældre, som ikke var gift i stedet skelnede mellem
• »slegfredbørn«, som var børn af forældre, som boede sammen, men som ikke var gift,
• »horebørn«, hvor en eller begge forældre var gift med en anden og
• »ægtebørn«, hvor forældrene var gift med hinanden.

Slegfredbørn og horebørn havde ikke samme retsstilling.

Et »slegfredbarn« kunne arve efter moderen og dennes frænder (søskende og forældre); og kunne også arve faderen og som hovedregel også faderens frænder, hvis denne lyste barnet i »kiøn og kul«, dog begrænset til halvdelen af arven. Faderen kunne også lade tinglyse, at barnet kun tog arv efter ham og ikke efter hans frænder, jf. Danske Lov 5-2- 70. Hvis han ikke gjorde det, så tog »slegfredbarnet« arv også efter hans frænder.

Et Slegfredbarn tog altid arv efter moderen og dennes frænder på lige fod med ægtebørn uanset om det er tinglyst. Danske Lov 5-2-72.

Betegnelsen »horebarn« skal ses i forholdet til den af forældrene, der har gjort sig skyldig i ægteskabsbrud. Er begge forældre gift er der tale om et horebarn i forhold til dem begge. Er kun den ene part gift, er barnet et »horebarn« men kun i forhold til denne.

Danske Lov 5-2-71 stillede på nogle områder »horebørn« ugunstigere end andre børn født uden for ægteskabet. Således havde horebørn ikke arveret efter moderen eller dennes frænder, hvis barnets fader var en anden end moderen var gift med. Hvis moderen ikke var gift, så tog barnet arv efter hende og hendes frænder, da barnet ikke var et »horebarn« i forhold til hende og hendes slægt. Danske Lov 5-2-70 modsætningsvis.

Faderen kunne formentlig ikke, hvis barnet var et horebarn i forhold til ham, legitimere barnet ved kuldlysning eller ved bevilling, og hvis faderen ved sin død efterlod sig enke eller ægte børn kunne der ikke kræves afsat noget beløb som underholdsbidrag til hans under sidste Ægteskab avlede horebarn. Danske Lov 5-2-71.

Betegnelsen »uægte« børn dukker op i Dåbsforordningen af 30. maj 1828, hvor betegnelsen »uægte børn« fremgår af § 5 (ophævet ved lov af 29. april 1981), § 10 (ophævet ved lov af 31. maj 1968) og § 13, som først blev foreslået ophævet i 2005 med biskoppernes udkast til »Anordning om dåb i Folkekirken«.

Jeg er usikker på om denne anordning er vedtaget. Jeg har ikke kunnet finde nogen oplysning om vedtagelsen hverken på Folketingets hjemmeside, Kirkeministeriets hjemmeside eller under Retsinformation; så umiddelbart ser det ikke ud til, at Dåbsforordningen - herunder § 13, hvor betegnelsen »uægte« fortsat anvendes - er ophævet.