Dreng (rugdreng) i Marinen, Holmens Faste Stok

Ved konfirmationer af drenge i Holmens kirke vil man nogle gange kunne se en række nr. og bogstaver: f.eks. 2 Div 3 Comp no 74.

Disse nr. henviser til, at den pågældende - i dette eksempel - er indskrevet som dreng i Divisionsbogen i 2. division, 3. kompagni under nr. 74.

Ud fra disse oplysninger kan man p√• Rigsarkivet i publikumsmagasinet finde drengen i Divisionsbogen for 2. divison, under 3. kompagni og hans nr, hvor der vil st√• flere oplysninger om den p√•g√¶ldende; og man vil via hans nr. i Divisionsbogen kunne f√łlge drengen bagud i de forudg√•ende divisionsb√łger til indskrivningen som rugdreng og fremad i de efterf√łlgende divisionsb√łger til, at han udtr√¶der af tjenesten. Endvidere vil det fremg√•, hvem der er drengens fader, og hvor og hvorn√•r faderen er indskrevet i divisionsb√łgerne eller i h√•ndv√¶rkerstokken. Som regel vil det ogs√• fremg√• om han eller familien har f√•et bolig i Nyboder.


Om at være rugdreng i den faste stok og marinen[
Det antages, at ordningen med at indskrive drenge i h√•ndv√¶rkerstokken med efterf√łlgende uddannelse og tjeneste i den faste stok eller i marinen er sket siden 1730; formentlig ogs√• tidligere.

Som betingelse for et barns antagelse i den faste stok kr√¶vedes det, at drengen var 8 √•r gammelt, at han havde sin sundhed og f√łrlighed samt, at faderen tjente i den kongelige s√łtjeneste som matros eller i h√•ndv√¶rkerstokken. Drengen og for√¶ldrene kunne ikke stille krav om en speciel stilling; de m√•tte v√¶re tilfreds med, hvad man tilb√łd drengen, og tilbudet rettede sig efter de pladser, som tilf√¶ldigvis var ledige p√• det tidspunkt, han indtr√•dte i tjenesten.

For√¶ldrene skulle godkende drengens optagelse, hvilket de ofte gjorde, men ofte p√• grund af n√łd, fordi de havde brug for de fordele, som det indebar at lade deres dreng indskrive. Drengen kom ved indskrivningen i fast nummer og blev en af de 10 ¬Ľrugdrenge¬ę, der var ved hvert kompagni. Indskrivningen for√łgede hjemmets indt√¶gt med en portion rug foruden den gratis bekl√¶dning og skolegang, som drengen selv n√łd godt af.

N√•r skolegangen begyndte i Divisionsskolen i Nyboder, fik drengen en uniform, der bestod af en h√łj sort hat, bl√• tr√łje med metalknapper, hvide bukser, l√¶rredsskjorte, lange hvide uldtr√łjer og et par sko.

For√¶ldrene fik hver m√•ned udleveret 2¬Ĺ sk√¶ppe rug (ca. 43 l). Familien kunne s√¶lge rugen til Nyboders bager, og p√• denne m√•de f√• tilskud til en skrantende √łkonomi.

Efter de 2 √•r som rugdreng skulle drengen v√¶re ¬Ľkostdreng¬ę i yderligere 2 √•r. Rugportionen blev nu udskiftet med en m√•nedlig ydelse p√• 3 mark og dertil en kostration.

Derefter blev drengen en s√•kaldt ¬Ľkompagnidreng¬ę. L√łnnen blev h√¶vet til 7 mark + kostration. Denne kostration svarede til en voksen matrosration, som svarede til: 2¬Ĺ sk√¶ppe rug, 8 pund saltet k√łd, 5 pund saltet fl√¶sk, 4 pund sm√łr, 2¬Ĺ otting (ca.5,5 l) byggryn.

Drengen var bundet til tjenesten og m√•tte under skoletiden g√łre gavn i divisionsskolen (efter 1800) ved at pille v√¶rk for marinen. Som ¬Ľkompagnidreng¬ę var han tre dage i skole; da andre tre dage m√•tte han mod en beskeden l√łn m√łde til arbejde p√• Holmen.

Fra han var 11-12 år gammel kunne han blive sendt til tjeneste og/eller uddannelse på Kongens kadetskib.

Efter sin konfirmation blev han ‚Äď hvis han ikke mellemtiden var udtaget som kadet ‚Äď enten h√•ndv√¶rkerl√¶rling p√• v√¶rftet eller matrosl√¶rling p√• et orlogsskib, hvor han skulle forblive i tjeneste i 12-16 √•r for matrosen - og p√• livstid for h√•ndv√¶rkeren.

Denne forskel i tjenestetidens l√¶ngde for matrosen og h√•ndv√¶rkeren motiveredes i Frederik V‚Äôs ¬ĽS√łkrigsartikelsbrev¬ę med:

¬ĽVi have ladet Haandverkeren fra Barnsbeen opl√¶re og underholdt ham i L√¶ren og saaledes bragt ham frem, at han i Vores Tjeneste haver Leve-Br√łd sin Livs-Tid.¬ę

Dette kunne dog med selv samme ret også siges om de rugdrenge, som blev udtaget til matrostjeneste. Den virkelige grund til uligheden var nok snarere den, at matroskorpsene havde mere brug for friske kræfter og ungt blod end håndværkerstokken.

1801 skete der en forandring af disse ulige forhold; tvangstjenestens varighed blev omtrent ens for de to afdelinger af Holmens mandskab; de skulle begge tjene 15 eller 16 √•r; men i 1816 strammedes reglerne p√• ny, idet alle og enhver, som havde modtaget ¬ĽDrenge-Gehalt¬ę, skulle g√łre tjeneste som karle i 20 √•r. Disse 20 √•r blev i Stokkens sidste levetid (1847) reduceret med otte √•r; men de 12 √•r var trykkende nok.

Da tvangstjenesten i reglen f√łrst kunne tiltr√¶des i mandens 20. √•r, sluttede den i hans 32. √•r; hvor han ville f√• sv√¶rt ved at pr√łve p√• at skaffe sig et andet eksistensgrundlag, da han kun besad f√• kundskaber, da man ved hans uddannelse fra barndommen af, mest havde lagt v√¶gt p√• de praktiske f√¶rdigheder og ved ind√łvelsen af disse kun havde haft Holmens specielle forhold for √łje. Havde han desuden stiftet familie i tjenestetiden, m√•tte han anse det for meget tvivlsomt, om han p√• rimelig vis ville kunne fors√łrge kone og b√łrn, medens han arbejdede p√• at finde og bef√¶ste sin nyvalgte, endnu usikre livsstilling. Resultatet af disse overvejelser blev som oftest da ogs√•, at han p√• ny tog tjeneste i marinen eller i den faste stok.

Der kunne gives tilladelse til, at den p√•g√¶ldende kunne udtr√¶de af tjenesten f√łr den fastsatte tid, men afskeden blev da ikke meddelt ham ¬Ľi n√•de¬ę. Bl.a. m√•tte han opgive ethvert h√•b om nogen sinde at nyde pension, og staten havde ret til at kr√¶ve erstatning for alt, hvad han som dreng havde oppeb√•ret i kost og penge. Denne ret blev dog sj√¶ldent udnyttet og skulle mere tjene som trussel om ikke at forlade tjenesten i utide.

Kilder:
Lind, Hans Daniel
Nyboder og dets Beboere - især i ældre Tid
Kbh., Cohen, 1882
Findes på internet.

Alstrup, Orla og Charles Christensen
Nyboderfolket. Tekst og tegninger
Reitzels Forlag. 1930.
Indholder bl.a. en tegning af en rugdreng i S√łetaten efter et maleri af C. Schleisner 1844. Selve maleriet findes p√• K√łbenhavns Bymuseum.