Vielse indført i to sogne?

Før reglerne om trolovelse blev afskaffet i 1799 skulle trolovelsen bekendtgøres både i brudens og brudgommens sogn. Bekendtgørelsen (lysningen) blev i nogle tilfælde derfor indført i begge sognes kirkebøger.

Selv om trolovelsen var afskaffet fortsatte den som en lokal tradition mange steder på landet.

Iflg. Forordning af 30. april 1824 om Præsters Embed ang. Ægteskab blev det i § 2 understreget, at der fremover kun skulle ske lysning i brudens sogn.

§ 2
»Forinden vielsen må holdes, bør Personernes Forsæt at indgaa Ægteskab, paa foreskreven Maade, 3 søndage efter hinanden, ved Høimessetienesten bekiendtgøres fra Prædikestolen, i den menighed, hvortil bruden hører«.
Dog undtages herfra det Tilfælde, hvor Brudgommen er af Adel eller i Rangen, eller som Søn af en Embedsmand, der har Embedsrang i nogen af de 3 første Klasser, nyder Adelens Rettigheder. Saa bør der og, med hensyn paa dem, der høre til Søe-Etaten , forholdes ved Krigsartikelsbrevet for Landtienesten ved Søe-Etaten. Endelig følger det af sig selv, at Lysningen fra Prædikestolen bortfalder, naar de Paagiældende, ved Kongl. Bevilling, der fra ere frietagne.«

Også her vil man nogle steder kunne finde denne lysning indført i brudens sogn og i det sogn, hvor copulation/vielsen er foregået.

Som det fremgår af ovennævnte bestemmelse gjaldt reglerne ikke for alle, ligesom præsterne heller ikke altid indførte lysningen i kirkebogen.

Flere oplysninger om trolovelse, lysning og vielse i:
SLÆGTSFORSKERENS ABC
Af Jørgen Green,
Side 288-293.