Separation og skilsmisse, hvor findes sagen?

Behandling af skilsmissesager
Efter reformationen p√•d√łmtes √¶gteskabssager, som hidtil havde h√łrt under gejstlig
jurisdiktion af blandede domstole, såkaldte konsistorier, bestående af lensmand og
domkapitlerne eller andre lærde.

For Sj√¶lland siden 1684 af Konsistorium ved K√łbenhavns Universitet.
√Ügteskabsdomstolene kaldtes ¬ĽTamperretter¬ę, fordi retten m√łdtes fire gange om
√•ret p√• de s√•kaldte ¬Ľtamperdage¬ę.

Den eller de, der ville skilles, indgav en ans√łgning hertil, og fire gange √•rligt samledes
retterne i hvert stift.

Tamperretten bestod af stiftamtmanden og nogle gejstlige. I Sjællands stift erstattedes
de gejstlige fra 1681 af konsistoriet ved K√łbenhavns Universitet.
Efter forordningen af 1. december 1797 blev tamperretterne nedlagt, og ægteskabssager henvist til den almindelige, civile ret.

I K√łbenhavn skulle separation og skilsmisse behandles af Hof- og Stadsretten (hvis
man blev skilt ved dom), eller man kunne s√łge om kongelig bevilling.
I Sj√¶llands Stift var sagerne allerede overf√łrt til Hof- og Stadsretten i 1771.
Her kunne man få skilsmisse enten ved bevilling eller ved dom.
Det sidste var meget sjældent og foregik ved de lokale by-, herreds- og birkeretter
indtil 1919, hvor de overgik til de lokale dommere.

Hvis de to ægtefæller ikke boede i samme retskreds, skulle sagen anlægges
der, hvor den anklagede (den, som ikke √łnskede skilsmisse) boede.

Mægling
Fra 1795 skulle parterne inden evt. separation eller skilsmisse have været til mægling.
Både en gejstlig hos præsten og en verdslig mægling i en forligskommission.
I 1857 overgik den verdslige separations- og skilsmissem√¶gling til amtmanden; i K√łbenhavn til K√łbenhavns Overpr√¶sidium.

Efter 1922 skulle der kun være en mægling: enten en gejstlig eller en verdslig,
man kunne selv vælge.

Separation
Indtil 1800 kunne separationsbevillinger kun udstedes af Danske Kancelli.
Fra 23. maj 1800 overgik kompetencen til amtm√¶ndene. I K√łbenhavn til magistraten
og fra 1857 til K√łbenhavns Overpr√¶sidium.

I perioden 1816-49 fik også de lensbesiddere, som havde amtmandsfunktioner, ret
til at bevilge separation.

I 1970 overgik retten til at udstede separationsbevillinger til statsamterne.

Kongelig bevilling
Hvis den ene part modsatte sig separationen, skulle der s√łges kongelig bevilling.
Det fremgår af bevillingen, om man havde ret til at indgå nyt ægteskab. Ellers
skulle man s√łge igen.

Hvor findes arkivalierne?
Tamperretten for Sjællands stift (1681-1771), Tamperetten for Lolland-Falster
(1684-1797) og Bornholm (1681-1797) befinder sig på Landsarkivet for Sjælland
m.m. Tilsvarende findes arkiverne for de √łvrige tamperretter sig i stifternes arkiver
på de regionale landsarkiver.

Fra 23. maj 1800 overgik bevillingskompetencen vedr. separation til amtmændene
og til K√łbenhavns Kommune.

Uden for K√łbenhavn skal separationssager s√łger i amtsarkiverne og godsarkiverne.
For K√łbenhavns vedkommende findes arkivalierne fra tiden f√łr 1858 p√• K√łbenhavns
Stadsarkiv, og for tiden efter 1858 i K√łbenhavns Overpr√¶sidium, hvis arkivalier
findes på Landsarkivet for Sjælland m.m.

For Frederiksberg kommunes vedkommende er det på Landsarkivet for Sjælland m.m., at skilsmissebevillinger skal findes.

Gejstlige m√¶glinger - dvs. m√¶glinger foretaget af pr√¶sten - kan man v√¶re heldig at finde i pr√¶stens embedsbog ¬ĽLiber daticus¬ę, som er en del af pastoratsarkiverne
på landsarkiverne. Ikke mange sager er dog bevaret.

Verdslig m√¶gling - dvs. m√¶glinger foretaget af amtet, Magistraten eller K√łbenhavns Overpr√¶sidium - kan man finde i de m√¶glingsprotokoller, som er en del af
amtsarkiverne, der findes samme sted.

I K√łbenhavns Kommune har Overpr√¶sidenten siden 1857 foretaget den verdslige
mægling. Disse arkiver findes på Landsarkivet for Sjælland.

Mæglingen vil som regel kunne fortælle om årsagerne til, at parterne gerne ville skilles fra hinanden. Og i en række tilfælde vil der også foreligge skrivelser fra og andre dokumenter fra de pågældende.

Hvis skilsmissen er sket ved dom, så kan man finde sagen i retsbetjentarkiverne
indtil 1919 og herefter i dommerarkiverne for den lokale ret.

Hvis den ene part modsatte sig separationen eller skilsmissen, skulle der efter 1800 s√łges om kongelig bevilling. Denne bevilling kan s√łges i Danske Kancelli indtil
1848 og herefter i Justitsministeriets 1. kontor indtil 1922.

Efter 1922 i Familieretsdirektoratet. Her vil man som regel også kunne finde en
række af sagens dokumenter.

S√łnderjylland
Skilsmissesagerne vedr. de personer som boede i enklavesognene og T√łrninglen, blev
behandlet af Ribe Stifts Tamperret indtil 1797. De personer, der boede på Als (bortset
fra S√łnderbog og Kegn√¶s), fik behandlet deres skilsmissesag af Tamperretten for
Fyns Stift.
Skilsmisser vedr. personer, der boede i Slesvig stift, blev behandlet af Underkonsistorierne, hvis arkiver findes i provste- og amtsarkiverne. Underkonsistorierne blev nedlagt i 1850, hvorefter amterne behandlede
de skilsmisser, som foregik ved dom.

Oplysninger om separation og skilsmisse ved bevilling f√łr 1867 skal findes i
amts-, k√łbstads-, fl√¶kke- eller godsarkiverne. Der er meget f√• sager bevaret.

I den preussiske tid (1864-1920) skulle skilsmisse ved dom behandles af Landsretten
og f√łr 1879 af Kredsretten. Man kan finde sagerne p√• Landsarchiv Schleswig-
Holstein.

Forligsfors√łg blev gemmenf√łrt af Amtsretten, hvis arkiv findes p√• Landsarkivet for
S√łnderjylland.

Separation og skilsmisse ved bevilling blev overtaget af landrådene. Her er der
næsten ingen sager bevaret.

Kilde:
Slægtsforskerens ABC, side 248-250