Skatterettens udvikling

Beskatning i ældre tid byggede fortrinsvis på besiddelse af fast ejendom. Byens borgere skulle ikke inden 1892 - bortset fra told og skat på omsætning af varer - betale skat af betydning. Beskatning af indkomst havde dog tidligere været anvendt ved de såkaldte krigsskatter i 1848, 1864 og 1870. Derimod hvilede krigsskatter i ældre tid, herunder krigsskatten fra år 1700 og kobberskatten fra 1674, også på formue og fast ejendom.

Endvidere skulle der betales ekstraskatter til Kongen, lenet, amtet eller Købstaden. Fortegnelse over oersoner, som pligtige til at betale skat (skattemandtal).

Omfanget og betydningen af disse mantaller afhænger af, hvilken skattetype det drejer sig om, og hvilken befolkningsgruppe der indgår i mandtallet.

Skattemandtal findes i lens- amts- og købsstadsregnskaberne på landsarkiverne.

De stigende offentlige udgifter til udvikling af bysamfundene førte til der i det 19. århundrede indførtes supplerende kommunal beskatning i byerne, som dels hvilede på en skønsmæssig ansættelse af den pågældendes persons samlede formue og økonomiske stilling, den såkaldte formue- og lejlighedsafgift.

Før den første statsskattelov i 1903 var beskatningen derfor i det væsentligste rettet mod besiddelse af fast ejendom og anden formue, men var tillige afhængig af, om den skattepligtige boede på landet eller i en købstad.

Ved den første statsskattelov i 1903 ændredes beskatningen hovedgrundlag fra at være besiddelse af fast ejendom og formue til at være erhvervelse af indkomst

Baggrunden for denne omlægning var den stigende industrialisering og det politiske systemskifte i 1901.

I folketællingen fra 1916 fremgår befolkningens indtægts- og formueforhold samt hvilken indkomstskat og formueskat, som de betalte til kommune og stat.

Indkomstbeskatningen efter loven var progressiv fra 0,4 pct. i skat af indtægter på under 500 kr. til 25 pct. i skat af indtægter på over 1 mio. kr. Det samlede skattetryk var i tiden op til 1903 12 pct. I 1870 var skattetrykket ca. 9-10 pct.

Beskatning skete af nettoindkomst, idet det var fastsat, hvilke indkomstarte der skulle beskattes, og hvilke udgifter der var fradragsberettiget.