Holmen sogns kirkegårde

Holmens sogns kirkegårde
Holmens Sogn, der i året 1617 blev oprettet af Chr. IV, har haft ikke mindre end fem forskellige kirkegårde, af hvilken den nuværende Holmens Kirkegård er den yngste. Blandt de tidligere er kirkegården ved Holmens Kirke allerede nævnt i indledningen. Den anlagdes i Holmens Kirkes indvielsesår i 1619 og var i brug til 1851.

F√łr Kirkeg√•rden ved Holmens Kirke blev anlagt, anvendtes der i Holmens Sogns √¶ldste tid (Holmens sogn grundlagt i 1617) en kirkeg√•rd anlagt i 1546 lige uden for N√łrreport.

I Holmens Kirkes indvielsesår anlagdes der samtidig med kirkegården ved kirken en kirkegård på selve Holmen, der med nogle års afbrydelser var i brug til 1666. Dens beliggenhed har formodentlig været i det område, hvor bl.a. Det kongelige Teater i dag er beliggende.

I 1650'erne blev der anlagt en kirkegård ved Chr. IV's ufuldendte rundkirke St. Annæ Rotunda, omtrentlig på det areal, der i dag bl.a giver plads til DSB's generaldirektorat. St. Annæ kirkegården benyttedes så sent som i peståret 1711 og i nogle år derefter af Holmens Sogn.

Den nuv√¶rende Holmens Kirkeg√•rds historie tager sin begyndelse med, at oberst Henrik R√ľse - der var i f√¶rd med at opf√łre Kastellet p√• Fr. III's befaling, i 1662 havde udstyukket arealet til to kirkeg√•rde uden for √ėsterport. En for fl√•den (nuv√¶rende Holmens Kirkeg√•rd) og en for h√¶ren (nuv√¶rende Garnisons Kirkeg√•rd).

10. august 1666 p√• St. Laurentii dag blev fl√•dens kirkeg√•rd ogs√• kaldet Skibskirkeg√•rd eller B√•dsmandskirkeg√•rd indviet. Samme dags eftermiddag blev som den f√łrste b√•dsmand Mogens Andersen M√∂rcht√ľe begravet p√• kirkeg√•rden af Holmens Kirkes dav√¶rende provst og sognepr√¶st Hans Hansen Seidelin.

Af K√łbenhavns ibrugv√¶rende kirkeg√•rde er Holmens Kirkeg√•rd den √¶ldste, idet Garnisons Kirkeg√•rd f√łrst blev taget i brug halvtreds √•r senere i 1711 og Assistens Kirkeg√•rd sm√• hundrede √•r senere i 1760.

Holmens Kirkeg√•rd - Skibskirkeg√•rden - var anlagt som fattigkirkeg√•rd til begravelse af de i kongens tjeneste st√•ende ubemidlede uniformerede matroser og deres familier, ¬Ľs√• at aldeles intet for jorden enten til Kirken eller Skolen skulle gives, mens enhver, som de bedst ved og kan selv grave den Grav, som fra Holmen dertil er bestilt¬ę. Ubemidlede boende p√• Bremerholm skulle ogs√• begraves p√• Skibskirkeg√•rden.

Af en befaling udstedt af Holmens Kirkes Patron i 1706 fremg√•r det, at det skulle tages alvorligt, at kirkeg√•rden var for ubemidlede, idet ¬Ľingen i Kongens Tjeneste ved Holmen, som var formuende nok til at kunne betale til Kirken for jorden og Skolen, m√•tte begraves uden for √ėsterport, eftersom Kirkeg√•rden alene var anlagt til de ganske Fattige¬ę. Kirkeg√•rden var med sine 500 kvadratalen kun halvt s√• stor som i dag. Under pesten i 1711 blev den fyldt til bristepunktet, idet antallet af begravelser mere end fordobledes, for ¬ĽIntet sted lyste de hvide Kors s√• hyppigt p√• d√łrene, som i de sm√• nyboderhuse¬ę. I √•rene efter pesten blev anordningen af 1706 imidlertid tilsidesat blandt andet fordi begravelsespladserne inden for voldene stort set var brugt op, hvorfor ogs√• mange formuende efterh√•nden blev jordf√¶stet p√• Skibskirkeg√•rden.

Derfor forordnedes det i 1728, at ogs√• officerer og skibsf√łrere og andre m√•tte blive begravet p√• Skibskirkeg√•rden, dog mod betaling. Men fortsat var det mere attraktivt at blive begravet ved eller bisat i kirkerne inde i byen. Det skyldtes ikke alene det forhold, at der ikke m√•tte ops√¶ttes mindesm√¶rker p√• Skibskirkeg√•rden, men ogs√• at kirkeg√•rden endnu ikke var indhegnet, hvorfor k√łer og andre kreaturer gik og gr√¶ssede og rodede mellem gravene. For at hindre kreaturernes overl√łb gravede man i 1769 gr√łfter rundt om hele kirkeg√•rden. Endvidere hegnede man hele kirkeg√•rden med en hvidtj√łrneh√¶k.

Da det efterh√•nden blev almindeligt med gravsteder for andre end fattige matroser p√• Skibskirkeg√•rden, rejste der sig r√łster for at oph√¶ve bestemmelsen om ops√¶tning af mindesm√¶rker af sten eller tr√¶. Assistenskirkeg√•rdens anl√¶ggelse var ogs√• medvirkende til dette krav. I 1794 blev et kompromis bragt i stand, og den rigoristiske bestemmelse blev omg√•et, fordi en tidligere pr√¶st ved Holmens Kirke Laurids Smith - der endte som slotspr√¶st p√• Fredensborg - √łnskede at hvile blandt sine elskede hensovede tilh√łrere.

Laurids Smith blev begravet inde p√• kirkeg√•rden, og et mindesm√¶rke blev rejst ham til √¶re uden for hegnet, ved den nuv√¶rende hovedindgang p√• hj√łrnet af √ėster Farimagsgade og Dag Hammerskj√∂lds All√© , hvor denne kirkeg√•rdens f√łrste gravsten fortsat kan ses. Mange har gennem tiden undret sig over hunden, der hviler p√• monumentets fodplade, men det skyldes, at Laurids Smith foruden at v√¶re pr√¶st, filosof, forfatter ogs√• var dyreven. S√• sent som tre √•r f√łr sin d√łd skrev han et banebrydende v√¶rk, der rakte langt ud over sin tid, med titlen ¬ĽFors√łg til en fuldst√¶ndig L√¶rebygning om Dyrenes Natur og Bestemmelse og Menneskets Pligter mod Dyrene¬ę. Mindesm√¶rket er i√łvrigt flere gange blevet fornyet af Foreningen til Dyrenes Beskyttelse.

I slutningen af 1700-tallet kom der efterh√•nden skik p√• Holmens Kirke. Indtil da var der ingen fast plan over kirkeg√•rdens anl√¶g. Men i 1798 udstak overkrigskommis√¶r F. C. Schmidt en plan, som stadig er g√¶ldende. I samarbejde med kirkev√¶rge Thunboe og kapellan V. Hjort (senere biskop i Ribe) udformede han tanken om ¬Ľen Hovedpassage for Ligskarerne og en smuk Promenade¬ę med udl√łbende tre linier over kirkeg√•rden. Udgifterne til all√©en var yderst beskedne, idet F. C. Schmidt i den kgl. plantage selv uds√łgte de 480 popler, der medgik til beplantningen. Han lagde s√•ledes grunden til den smukke hovedall√© med de ranke popler - ogs√• kaldet admiralgangen - der i henved to hundrede √•r var kirkeg√•rdens markante kendem√¶rke. Poppelall√©en blev fornyet i 1879, og i 1981 udskiftedes poplerne med lind.

Kilde:
Holmens Kirkes hjemmeside