Forordning af 10. august 1798 om indrivelse af underholdsbidrag

Forordning af 10. august 1798 som foreskriver Tvangsmidler imod Mænd, som ere separerede fra deres Hustruer, og nægte eller forsømme at betale disse de Underholdningspenge, til dem og deres Børn, som de enten selv have forpligtet sig til, eller ved Separationsbevillingen ere blevne bestemte.

Gr. Da der ikke sielden føres Klager over, at Mænd, der leve adskilte fra deres Hustruer, undrage sig fra at betale de ved Forening eller Separations-Bevilling fastsatte Underholdningspenge, til deres Koner og Børn, hvorved disse udsættes for at lide mangel; saa har Kongen, i Overenstemmelse med de Grundsætninger , som forkyndes i Frr. 14. Oct. 1763 og 10. Dec. 1790 (angaaende Fædres Pligt til at bidrage til deres uægte Børns opfostring), anseet det retfærdigt og billigt, at de samme Tvangsmidler, som i bemeldte Lovgivninger ere foreskrevne, ogsaa anvendes imod de Mænd og Fædre, som nægte eller forsømme, at opfylde førnævnte Pligter imod deres ægte Børn og deres Hustruer. Til hvilken Ende følgende herved befales:

De Forholds-Regler, som ere bestemte ved ovenanførte Anordninger skal paa lige Maade iagttages og følges, i Tilfælde af Ægtefællers Separation; og skal den vedkommende Øvrighed, i Kraft deraf, uopholdeligen forhielpe saadanne Qvinder og Børn til den af Manden betingede, eller ham paalagte, Understøttelse.