Trolovelse, copulation

Trolovelse var en kirkelig ceremoni fastsat i ægteskabsordinansen fra 1582. Ved trolovelsen fik man kirkens velsignelse til at indgå ægteskab, men trolovelsen var også en juridisk bindende aftale, som kun kunne ophæves med dom, hvis den var indgået under falske forudsætninger eller mod ens egen eller forældrenes vilje.

Trolovelse skulle ske i overværelse af præsten og 5 vidner, som skulle bevidne, at parterne var ugifte og ikke var i slægt med hinanden.

De trolovede måtte ikke flytte sammen, og eventuelle børn undfanget forud for og i trolovelsestiden blev betragtet som uægte og forældrene skulle foretage offentligt skrifte i kirken.

Ægteskabsordinansen af 1582 stillede ikke noget krav om vielse (copulation). Det var forlovelsen, der var ægteskabsstiftende, og som skulle foregå offentligt, men ordinansen indeholdt en regel, der forbød de trolovede at søge seng med hinanden inden vielsen.

Danske Lov fra 1683 indeholdt heller ikke noget direkte vielseskrav som gyldighedsbetingelse for, at ægteskabet var indgået, men en bestemmelse i loven indeholdt en forudsætning om, at kun børn født efter vielsen var ægtefødt.

På grundlag af disse regler dannede der sig efterhånden den opfattelse, at der til gyldig indgåelse af ægteskab krævedes en kirkelig vielse.

Det var ikke alle, som behøvede at blive trolovet inden vielsen. Adelige og rangpersoner var fritaget for trolovelsen, og også borgerskabet i byerne forsøgte at slippe for trolovelsen ved at sende en ansøgning til Kongen via Danske Kancelli.

Da trolovelsen efterhånden kun omfattede landbefolkningen, blev den afskaffet i 1799 men fortsatte desuagtet som en lokal tradition i årene herefter.