Paternitetsbevis

Bevis for hvem som antages at være far til barnet.

Paterniteten kræver intet særligt bevis, såfremt barnet er undfanget under ægteskabet. Her er der opstillet den grundsætning, at ægtemanden anses som fader til barnet, medmindre det bevises, at han ikke er barnets fader (pater est quem nuptiæ demonstrant, også kaldet pater est-reglen).

Det har ingen betydning, at det oplyses, at hustruen har stået i seksuelt forhold med andre mænd, så længe det ikke er udelukket, at ægtefællen kan være barnets fader.

Da man heller ikke tillagde parternes forklaring afgørende vægt, kan det være vanskeligt at bevise, at barnet ikke er et ægtebarn, medmindre det kan dokumenteres, at ægtemanden var impotent, bortrejst eller fængslet på undfangelsestidspunktet.

Reglen fraviges dog, hvis ægtefællerne var lovformelig separerede på undfangelsestidspunktet.