Søkvæsthusets pensionister og fattiglemmer

Det var Frederik den fjerde, som i 1700 indførte en i Søetaten ellers temmelig ukendt pensioneringsmåde, idet han tilstod Bådsmandsenker et nådsensår, hvori de nød både »Husværelse og Deputat«.

Frederik den fjerde lod også i 1721 Søkvæsthuset udrede 200 Portioner à 16 Rdl. årligt til de menige, der vare blevet udygtige til arbejdet. Pensionernes antal udvides 14 år senere; men Kvæsthusets kasse kunne ikke bære den forøgede byrde, ved egen kraft, og mandskabet måtte derfor udrede 1 procent af deres gage til Pensionsfonden.

Der findes også små enkepensioner på marinens årlige betalingsreglementer og også vanskabte børns underhold måtte Kvæsthuset påtage sig.

De meniges Pension regnedes nu af Regeringen for en Fattigunderstøttelse. Fra midten af det 18. århundrede kaldes de pensionerede for »fattige«.

Foruden dem, der efter 20 års tjeneste på grund af svagelighed fik pension ("Kvæsthuspensionisterne"), understøttedes også andre mænd, som af samme grund måtte forlade tjenesten, men inden ovennævnte tids forløb. De fik 2 à 3 mark om måneden i »Fattigpension« (foruden naturalydelserne) og kaldtes »almisselemmer«.

Den tredje Klasse fattige, som Søetaten havde at forsørge, var løsgængerne, der var anholdt for betleri.

De fik føde og 4 Skilling om dagen for at plydse værk paa Søkvæsthuset, hvor de vist nok var indespærrede. De blev kaldt »Kvæsthusets fattige«.

Medens »almisselemmernes« pension i året 1772 beløb sig til 8.000 Rdl., var udgifterne til »Kvæsthusets fattige« endnu større (9.000 Rdlr.), idet tallet paa disse fattige ansloges til 200. De blev i 1805 overdraget til Københavns almindelige Fattigvæsens forsørgelse og havde vist hverken vundet eller tabt ved Forandringen; derimod må det i høj grad beklages, at Søetaten (1814) fandt sig foranlediget til også at lade de to andre klasser fattige (pengepensionisterne) overgå til fattigvæsnet, som dog påtog sig at sørge yderligere for disse folk, hvis pensionens beløb viste sig at være utilstrækkeligt til deres underhold. Søetatens mandskab skulde herefter kunne indlægges som lemmer på fattigvæsnets stiftelser, som for at kunne modtage det forøgede antal lemmer lejede en fløj af Søkvæsthuset af Søetaten.

Arkiverne befinder sig på Rigsarkivet (fjernarkiv) i Søkvæsthusets arkiv.

Kilde: Rigsarkivet