Patientjournaler & dødsattester, adgang til

Iflg, § 28 i Lov om patienters retsstilling har afdødes nærmeste pårørende ret til at få oplysninger om afdødes sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde, såfremt det ikke må antages at stride mod den afdøde patients ønske og hensynet til afdøde.

Bestemmelsen tager sigte på den situation, hvor afdødes nærmeste pårørende ønsker oplysninger om årsagen til dødens indtræden m.v.

Personkredsen for de efterladte, der efter bestemmelsen kan modtage oplysninger om afdøde, er ikke præcist angivet i loven.

Det vil derfor bero på et skøn ud fra den konkrete situation, hvilke personer der i hvert enkelt tilfælde må anses for nærmeste pårørende.

Ved nærmeste pårørende forstås først og fremmest patientens samlevende ægtefælle eller samlever, slægtninge i lige linie, og alt efter de konkrete forhold, søskende.

Adoptivbørn vil som regel og plejebørn jævnligt kunne betragtes som nærmeste pårørende.

En partner i et registreret parforhold falder ogsĂĄ ind under begrebet.

Begrebet »nærmeste pårørende« bør afhængigt af den konkret situation fortolkes udvidende.

En nær ven, patientrådgiver m.fl., der er fortrolig med patienten, og som af patienten blev opfattet som »den nærmeste« falder ind under begrebet, hvis det er utvivlsomt, at pågældende er den nærmeste.

Oplysningerne må kun videregives, såfremt det ikke må antages at stride mod afdødes ønske, og hensynet til afdøde eller andre private interesser ikke taler afgørende herimod.

Det kan f.eks. være tilfældet, hvis journalen indeholder oplysninger om afdøde eller forholdet mellem den afdøde og de pårørende, som det konkret må antages, at den afdøde ikke ville have ønsket, de pårørende blev bekendt med. Såfremt afdøde udtrykkeligt har fremsat ønske om, at den pågældende ikke må få aktindsigt, vil oplysningerne heller ikke kunne videregives, jf. dog nedenfor.

I særlige tilfælde vil det efter lovens § 28, stk. 1, 2. pkt., være muligt at underrette de pårørende om sygdomsforløb m.v., selv om afdøde udtrykkeligt har modsat sig dette.

Det er en betingelse for videregivelse efter denne regel, at videregivelsen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre.

Hvorvidt betingelserne herfor er opfyldt, vil bero på et konkret skøn, men for så vidt angår videregivelse til varetagelse af en åbenbar almen interesse, forudsættes en sådan videregivelse kun undtagelsesvis at finde sted.

HVEM SKAL DER RETTES HENVENDELSE TIL?

Dødsattester:
Dødsattesterne befinder sig som papirkopier frem til 1980 og på EDB efter 1980 på Rigsarkivet i Sudnhedsstyrelsens arkiv (proviens 1252).

Hvis pågældende er død for mere end 75 år siden har alle ved henvendelse til Rigsarkivet mulighed for at se pågældendes dødsattest. Du skal selv bestille den og finde den frem, hvis du vil undgå at få en regning på arbejdet.

Hvis dødsfaldet er sket for mindre end 75 år siden, så kan de nærmeste pårørende (se ovenfor) ansøge Rigsarkivet om tilladelse. Man kan her henvise til arkivlovens bestemmelser samt Lov om patienters retsstilling, § 28.

Hvis dødsfaldet er af nyere dato og dødsfaldet er sket på hospital, på plejehjem eller i hjemmet kan den pågældendes læge kontaktes med henvisning til Lov om patienters retsstiling (se ovenfor).

Andre oplysninger om dødsfaldet, sygdomsforløb m.m.:
Henvendelse kan ske til hospitalet, plejehjem eller pågældendes egen læge.