Født værge

I forbindelse med arv og skifte skulle umyndige (under 18 år) og mindreårige (under 25 år) have en værge, der skulle sikre, at deres arv ikke blev forbrugt.

I et skifte, hvor der er umyndige børn, som skal arve, vil man normalt se, at der er udnævnt en værge for børnene.

I nogle tilfælde vil man støde på betegnelsen »født værge«, og hvis man er interesseret i den afdødes slægtskabsforhold, kan det være vigtigt at lægge mærke til, hvem der er »født værge« for de umyndige, da Danske Lov 3-17-2 dekreterede en særlig »tvangsrækkefølge«:
• Fader er værge for moderløse børn.
• Ældste fuldbror over 25 år for faderløse søskende.
• Yngre fuldbrødre over 25 år efter alder, dog ved halvbrødre kun dem med fælles far.
• Farfar.
• Morfar.
• Farbror.
• Morbror.

Hvis der ikke noget familiemedlem (født værge), så udpegede overøvrigheden en person.

Et andet begreb man kan støde på, er »værge« eller »kurator« som den, der varetager en kvindes interesser.

I København var det Magistraten, som tildelte værge eller kurator. Piger over 18 kunne før 1827 kun blive myndige (som mindreårig) med kurator ved bevilling fra Danske Kancelli og efter 1827 ved Magistratsbevilling.

Sådan er reglerne for værgemål:
• Gifte kvinder er indtil 1899 under ægtemandens værgemål og kan kun få kurator i hans fravær.
• Ugifte kvinder er under deres faders værgemål, eller har en anden »født værge«, men kan evt. få værge eller bevilling som mindreårig. Ugifte kvinder sidestilles ved lov i 1857 med mænd i visse sammenhænge (skifte, tinglæsning, retssag), men først 1925 mere generelt.
• Enker (og efter 1796 også fraskilte kvinder) behøver hverken værge eller kurator, men vil som regel have en lavværge.