Pest

Pest forårsages af Yersinia pestis, der er en stavformet bakterie, som menes spredt af rotter og overført til mennesker via loppebid.

Der findes 3 former for pest:
1) Byldepest (84%), der ses efter loppebid,
2) Blodforgiftning (13%); 25% af patienter med byldepest udvikler blodforgiftning,
men blodforgiftning kan ogsĂĄ ses uden et forudgĂĄende byldestadie.
3) Lungepest (3%), der opstĂĄr pĂĄ grund af inhalation eller spredning efter blodforgiftning.

Symptomerne for byldepest indtræder inden 2-10 dage, og for lungepest 1-6 dage.
Byldepest giver symptomer i form af høj feber, træthed, muskelsmerter, kvalme og
opkast. Samtidig ses hævelse og væsentlig ømhed af de inficerede lymfeknuder (hyppigst i lysken, da lopper oftest bider i benene).

Blodforgiftning giver symptomer svarende til andre alvorlige blodforgiftningstilfælde
dvs. høj feber, træthed, faldende blodtryk, kvalme, opkast og diarré. Der kan forekomme dødt væv og koldbrand.

Ca. 6% udvikler meningitis (hjernehindebetændelse).

Lungepest giver symptomer i form af akut indsættende høj feber, hovedpine,
træthed, muskelsmerter efterfulgt inden for 24 timer af hoste m. blodigt opspyt.
Endvidere ses kvalme, opkast, diarré og mavesmerter. Lungebetændelsen udvikles
hurtigt og leder til lufthunger, hvæsende vejrtrækning, chok og død.
Dødeligheden ved byldepest er 60%. Ubehandlet lungepest er næsten 100%
dødelig.

Pest udvikledes formentlig i Centralasien eller Afrika og nĂĄede frem til Europa i
600-tallet. Det var dog de store epidemier fra omkring midten af 1300-tallet, som spredte frygt over hele Europa. Den første europæiske by, der blev smittet, var Konstantinopel, og i 1348 havde sygdommen bredt sig i hele Middelhavsområdet.
Første udbrud i Skandinavien var i havnen i Bergen i Norge i 1349, men allerede
samme ĂĄr var den spredt i bĂĄde Sverige og Danmark.

Sygdommen kom ifølge historien til Danmark med et norsk skib, der kom fra
England, og som strandede i det nordlige Jylland, da hele besætningen var død.
I det følgende år rasede den i al sin heftighed, og det antages, at omtrent halvdelen af
befolkningen døde. Store distrikter lå fuldstændig øde efter pesten, således endnu 20 år efter 98 gårde og møller og 71 huse i Roskilde Stifts besiddelser.
Da Valdemar Atterdag i 1357 byggede slot i Randers, var det af materialer fra 11
nedbrudte kirker fra affolkede sogne. Sygdommen bevægede sig de næste 350 år
rundt i Europa med skiftende intensitet.

Større pestepidemier forekom i København i 1654 og 1711-1712, hvor op imod 25% af
byens befolkning døde. Herefter forsvandt den fra Danmark.

Nogle har den teori, at ĂĄrsagen til, at den forsvandt, var at de overlevende var blevet
immune over for sygdommen eller havde en særlig modstandskraft, som gjorde, at de
overlevede.

Den sidste pestepidemi i Europa forekom i Portugal i 1899, og de seneste
enkeltetilfælde lige efter 2. verdenskrig.