Kassebørn

Den Kgl. Fødsels- og Plejestiftelsen oprettedes af enkedronning Juliane Marie ved
gavebrev 29. jan. 1785.

Den var en videreførelse af den tidligere Accouchementsanstalt i Gothersgade – der
også blev kaldt »Frie jordemoderhuse«, og som var oprettet i 1750 for at forebygge
fødsler i dølgsmål og fosterdrab.

Det skulle ske ved ikke blot at give mødrene lejlighed til at føde anonymt og få gratis
fødselshjælp, men også ved at overlade børnene til anstaltens forsorg med henblik på
anbringelse i plejefamilie.

Anstalten var i 1759-1787 en del af Det Kgl. Frederiks hospital, som førte særskilt
kirkebog over de børn, som blev født på anstalten.

Fødselsstiftelsen åbnedes 31. marts 1787 som en selvstændig institution med helt
selvstændig kirkebogsføring.

Til Fødselsstiftelsen var fra starten knyttet en plejestiftelse for spæde børn, hvorimod
børnenes videre pleje (indtil de var fyldt 6 år) blev finansieret af en i 1779 oprettet
opfostringsstiftelse, der først i 1804 blev en del af Fødsels- og plejestiftelsen.
I 1771 blev der ved Fødselsstiftelsen indrettet en kasse, hvor mødre uden at blive
set kunne henlægge deres børn og ringe på en klokke. Derefter blev barnet taget ind på stiftelsen. Denne mulighed blev imidlertid ophævet igen allerede i 1774, fordi den blev misbrugt af bl.a. gifte folk, som lagde deres eget barn i kassen og derefter fik det samme barn udleveret af stiftelsen mod plejebetaling. Selv om ordningen med kassen allerede blev afskaffet i 1774, blev betegnelsen »kassebørn« anvendt i kirkebøger, lægdsruller og folketællinger helt frem til midten af 1800-tallet, som betegnelse for de børn, som blev udsat via Plejestiftelsen hos plejeforældre.