Rigshospitalet, hemmeligt fødende

Enhver ugift kvinde, der før 1. januar 1938 fødte på Fødselsstiftelsen (Den Kgl. Fødsels- og Plejestiftelse, fra 1910 Rigshospitalet) blev betragtet som hemmelig fødende, indtil hun selv skriftlig giver afkald derpå. Denne anonymitet er iflg. Kgl. resolution af 27 februar 1939 beskyttet i 100 år efter barnets fødsel.

Indberetninger vedrørende den pågældende fandt ikke sted, og efter 1923 blev barnet uden tilmelding fra Rigshospitalet optaget i folkeregistret på det sted, hvor det efter udskrivningen fra Rigshospitalet fik ophold i henhold til Lov nr. 57 af 14. marts 1924, § 3, stk. 2.

Moderen og faderens navn m.v. er kun tilført ministerialbøgerne, såfremt frafaldelse af hemmeligholdelsen er afgivet hertil.

Når der foreligger en attest, hvor der i forældrerubrikken kun er anført et nummer, har moderen ikke frafaldet sin hemmeligholdelsesret på det attesten er udfærdiget.

I medfør af § 12 i Lov nr. 130 af 27. maj 1908 er der oprettet en hemmelig protokol over ugifte barselskvinder. Barnet kan - evt. mod legitimation – få udstedt bevis for, hvem moderen er ud fra de oplysninger, hun har afgivet til den hemmelige protokol. Den hemmelige protokol strækker sig over over perioden fra 1. juli 1908 til 31. december 1937.

I de tilfælde, hvor en hemmeligfødende moder har ladet sit barn døbe (navngive) uden for Rigshospitalet, har hun samtidig opgivet anonymiteten, hvorefter hendes navn er anført i barnets forældrerubrik (Kirkeministeriets cirkulære af 23. december 1914 og skrivel af 9. maj 1932.