Borgerlig begravelse

Foreningen for Borgerlig Begravelse og Ligbrænding blev stiftet i 1899 af en gruppe socialdemokrater, der ønskede at frigøre begravelsesceremonien fra kirken.

Foreningens første formål var at arbejde for, at befolkningen fik ret til en borgerlig begravelse.
 

Arbejderne følte sig ofte dårligt behandlet af kirken, når de havde brug for kirkelige handlinger. Derfor ønskede de en ny lov.

Når en arbejder skulle begraves, foregik det tit som en hastesag, og den døde blev begravet på kirkegårdens fattigjord medmindre de pårørende kunne betale for begravelsesplads, blomster og lys.

Det blev heller ikke tilladt arbejderne at lade deres fane være til stede ved begravelsen eller at synge arbejdernes egne sange under højtideligheden.
 
I 1907 vedtog Rigsdagen blandt andet efter pres fra foreningen en lov, der tillod begravelse uden en præsts medvirken. Det blev også tilladt at synge sange efter eget valg og at medbringe en fane ved begravelsen.

Foreningens andet formål var økonomisk og praktisk at sørge for medlemmernes begravelse. Foreningen blev nedlagt i 1967.

Hvor findes arkiverne


Hvor findes arkiverne?
De borgerlige begravelser blev indført med tilføjelsen "Uden medvirken af præst" i kirkebogen for det sogn, hvor den pågældende boede.

Arkivalierne for Foreningen for Borgerlig begravelse befinder sig i Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv på Arbejdermuseet.

Arkivet fra Foreningen for Borgerlig begravelse indeholder medlemslister (1939-1960) med oplysning om navn, stilling, adresse, indmeldelsesdato i foreningen, fødsels- og dødsdag, begravelsessted- og dato, taler ved begravelsen og udgifterne for foreningen, forhandlingsprotokoller, korrespondance og vedtægter (1903-1967), 2 alfabetiske fortegnelser over medlemmer. Listen indeholder: Navn, stilling, indmeldelsesdato i foreningen, fødselsdato.