Borgerlig vielse

Fra 1851 blev der skabt mulighed for borgerligt ægteskab, men kun hvis personerne ikke tilhørte folkekirken eller et andet anerkendt trossamfund, eller hvis parret tilhørte forskellige trossamfund.

De personer, der faldt ind under denne bestemmelse, kunne f.eks. tilhøre den evangelisk-lutherske frikirke, være mormoner, baptister eller fritænkere, dvs. at de ikke tilhørte noget trossamfund. Eller det kunne dreje sig om et par, hvor den ene af parterne var medlem af folkekirken, mens den anden kunne tilhøre et andet trossamfund eller være fritænker.

I årene efter 1851 var det kun få par, der valgte at lade sig borgerligt vie; men i 1880’erne lod mange socialdemokrater sig registrere som fritænkere, og antallet af borgerlige vielser steg markant.

I 1922 blev der vedtaget en ny ægteskabslov, hvor de tidligere betingelser om, hvem der kunne lade sig borgerligt vie, blev ophævet. Loven trådte i kraft i januar 1923.

Ægteskab indgået over for en borgerlig myndighed blev nu en mulighed for alle uanset trosretning. Herved blev der også løst et problem for de fraskilte, som ønskede at blive gift men ikke ønskede at blive gift i en kirke, eller blev nægtet vielse af en præst, der ikke ville vie fraskilte.

Det blev desuden påbudt, at ægteskabet skulle tinglæses mindst tre uger før ægteskabets indgåelse på det sted, hvor bruden hørte hjemme (se skøde- og panteprotokollerne).

Vielsen skulle også indføres i kirkebogen for det sogn, hvorfra bruden kom (se bag i kirkebogen).

Hvor findes arkivalierne?
De borgerlige ægteskaber skulle indføres i særlige ægteskabsprotokoller, men dette påbud blev imidlertid ikke fulgt alle steder, og man kan derfor finde vielserne indført i andre protokeller f.eks. skøde- og panteprotokollerne eller notarialprotokollerne.

I nogle købstæder findes de borgerlige vielser indtil 1868 i magistrats- eller rådstuearkivet ( f.eks. i rådstueprotokollen) og i perioden 1869-1922 i kommunearkiverne.

Borgerlige vielser i København skal søges på Stadsarkivet på Rådhuset, og for de øvrige kommuners vedkommende i bryllupskommunens borgerlige ægteskabsbog på det regionale landsarkiv.

Oplysninger om borgerlig vielse findes indtil 1919 i retsbetjentens arkiv og i politimesterens arkiv for perioden 1919-1922.

Efter 1923 overtog sognefogeden på landet indgåelsen af borgerligt ægteskab, og oplysningerne skal herefter findes i hans ægteskabsprotokol.

I byerne var det de kommunale myndigheder, dvs. borgmestrene, der viede folk borgerligt.

I Sønderjylland blev alle vielser, kirkelige som borgerlige, i perioden 1874-1922 indført i de civile vielsesbiregistre, som findes på Landsarkivet for Sønderjylland.