Dødsattester

Dødsattester blev indført efter forslag indsendt i 1827 fra Københavns Stadsfysikus Andreas Lund.

Efter behandling i Sundhedskollegiet og Danske Kancelli blev de indført ved kgl. resolution af 9. juni 1829 og offentliggjort ved plakat af 26. juni 1829. Da, der ikke var læger i alle landsognene, var man nødt til at acceptere, at også ikke-læger kunne udfylde en dødsattest.

Intet lig måtte jordes uden attest. Inden for 3 dage skulle dødsattesten udfyldes. I købstæderne skulle de udstedes af en læge, men i købstæder uden læge og i landdistrikterne blev to mænd på forslag af politimesteren udnævnt af amtmanden til at varetage denne funktion.

Til ligsynsmænd kunne udpeges bl.a. skolelærere, sognefogeder og fattigforstandere, som ved brug af en udarbejdet anvisning skulle konstatere, at de enkelte dødstegn var til stede. Ligsyn af dødfødte børn kunne gennemføres af jordemoderen eller en læge.
Attesterne skulle indsendes via amterne (senere kredslægerne/embedslægerne) og i København via stadfysikus (stadslægen) til Statistisk Bureau og fra 1889 til Sundhedskollegiet (senere Sundhedsstyrelsen).

Den 2. januar 1871 blev der vedtaget en ny lov om ligsyn og ved lovændring af 4. maj 1875 skulle de udarbejdes særlige medico-legale attester i forbindelse med dødsfald, som skyldes selvmord, ulykker, drab eller omstændigheder, som tyder på ét af disse forhold.

Disse lig skulle synes af politimesteren (retsbetjenten) sammen med én af ham tilkaldt læge, normalt embedslægen (kredslægen). En genpart af den medico-legale dødsattest skulle lægges som bilag ved det forhør, som skulle finde sted ved disse særlige dødsfald.

Man skelner således mellem 2 typer dødsattester:

1) Alm. dødsattester, som normalt ikke indeholder andre oplysninger end navn, alder, evt. adresse, dødssted og dødsårsag og senere også oplysninger om, hvor længe den pågældende har været syg af den lidelse, som medførte dødsfaldet, og om den læge, som underskriver attesten, har haft den afdøde i behandling.

2) De medico-legale attester (fra 1875) indeholder flere oplysninger om dødsfaldet herunder en beskrivelse af omstændighederne i forbindelse med dødsfaldet. Ulykker, selvmord, drab og lign. før dette tidspunkt kan normalt findes i retsbetjentens arkiv.
De ældste bevarede alm. dødsattester er fra 1840.

For at finde en dødsattest skal man være opmærksom på følgende:

København
Alm. dødsattester og de medico-legale dødsattester befinder sig i Sundhedstyrelsens arkiv (arkivnr. 1252) på Rigsarkivets fjernarkiv. De medico-legale attester er fra 1908 udskilt som en særlig pakke, der er anbragt sidst i årgangen.

Vedr. købstæder og handelspladser
Alm. dødsattester og de medico-legale dødsattester befinder sig befinder sig i Sundhedstyrelsens arkiv (arkivnr. 1252) på Rigsarkivets fjernarkiv.

Landsognene
Før 1920 skal alm. dødsattester normalt søges på Landsarkiverne under de enkelte fysikats lægedistrikter. Langt den største del af materialet er fra 1875 og fremefter. De medico-legale attester befinder sig i Sundhedstyrelsens arkiv (arkivnr. 1252) på Rigsarkivets fjernarkiv.

Vedr. Sønderjylland
Her er kun bevaret dødsattester fra Sønderborg fysikats arkiv for 1905-1919. Efter 1920 skal attesterne søges i Sundhedstyrelsens arkiv (arkivnr. 1252) på Rigsarkivets fjernarkiv.

Tilgængelighedsfristen er 75 år. Der er mulighed for at søge dispensation for denne tidsfrist for pårørende. Ansøgning indsendes til det arkiv, hvor dødsattesten formodes at befinde sig.

Ved bestilling af dødsattester skal man - udover sit eget navn osv. - oplyse:

• Afdødes navn.
• Hvornår dødsfaldet et sket.
• Hvor dødsfaldet er sket (fysikat/lægedistrikt, købstadens navn, København).

På Rigsarkivet vil der ankomme en pakke med dødsattester (normalt for et kvartal ad gangen). Dødsattesterne vil ligge i pakker for hver måned (normalt i datomæssige orden).

Ved bestilling af fotokopi af dødsattesten kan man risikere at blive opkrævet betaling.

Se under Prisliste Statens Arkiver