Fødselsanstalten i Århus

Fødselsanstalten i Århus blev indviet i 1910 som tilbud om et fødested for ugifte og
ofte ubemidlede kvinder i Jylland - ofte ubemidlede kvinder i Jylland, men ogsĂĄ gifte var velkomne mod betaling.

Man kunne ikke føde anonymt på Fødselsanstalten i Aarhus.

En del af de børn, som er født på Fødselsanstalten er indført i kirkebogen for Sct. Johannes sogn, som fødselsanstalten hørte under.

Kirkebogen befinder sig pĂĄ Landsarkivet i Viborg.

Fødselsprotokollen for Fødselsanstalten befinder sig på Erhvervsarkivet i Århus.

Århus Kommune stillede grunden ved Vennelystparken til rådighed for det statslige byggeri. Indtil 1955 var der knyttet et børnehjem til, hvor en snes nyfødte kunne bo indtil et-årsalderen, ofte med henblik på bortadoption.

Fødselsanstalten blev bygget til knap 400 fødsler årligt.

Allerede i 20'erne blev der født omkring 1.000 børn årligt på stedet. I de seneste år har det årlige antal fødsler været godt 4.000.

Fødselsanstalten, som i folkemunde ofte blev kaldt Fødselsstiftelsen, har således gennemlevet mange epoker frem mod den nutidige virkelighed, hvor det naturlige er, at føde på institution.

Stedet er gentagne gange blevet udbygget, sidst med indvielse af en ny gynækologisk fløj i 1966, ligesom det har skiftet status i 1953 til at blive universitetshospital og i 1975 fra at høre direkte under indenrigsministeriet til at blive en del af Århus Kommunehospital under amtet.

Stedet blev før lukningen vurderet til at være utidssvarende.

I august 1996 lukkede Fødselsanstalten i Jylland.

Fødsler på Århusegnen blev herefter henlagt til Skejby Sygehus.

De gamle bygninger, hvor hen mod 190.000 børn er født, er overgået til Århus Universitet.