Kurator

Kurator (lat. af cura, forsorg). Var i Romerretten den, der forvaltede en andens formueforhold, der ikke selv var i stand til at varetage sit eget tarv. Særlig kaldtes kurator den, der øvede kontrol med den mindreåriges styrelse af formunen, i modsætning til tutor eller værgen, der med mere udstrakt myndighed varetog den helt umyndiges tarv.

Endvidere kunne en kurator indsættes for personer, der på grund af ødselhed eller afsindigheder ikke kunne være deres egen værge, ligesom også den, der på kreditorernes vegne bestyrede og afviklede en insolvent skyldners bo, blev benævnt som kurator.

I nyere tid bruges betegnelsen kurator om den, der bistår skifteretten ved afviklingen af offentlige boer, især konkursboer samt den, der af det offentlige beskikkes til at varetage forsvundne eller fraværende personers tarv (blev også kaldt værge).

Endvidere brugtes betegnelsen kurator også, hvor fuldmyndighedsalderen , som tidligere var det fyldte 25. år, ikke var opnået. Kuratorer blev beskikket af de samme myndigheder, som udnævner værger, dvs. skifteretten og i København magistraten.
Dog kunne den mindreåriges fader fungerer som kurator uden beskikkelse. For mindreårige børn født uden for ægteskabet var moderen kurator.

For gifte kvinder under 25 år kunne ægtemanden beskikkes som kurator, dog at der, for så vidt han er interesseret i den retshandel, der skal afsluttes, skal udnævnes en anden som kurator.

Enker, fraskilte eller fraseparerede hustruer behøvede hverken kurator eller værge, selv om de var under 25 år.

Myndighedsalderen blev i 1922 nedsat til det 21. år. Samtidig ændres betegnelsen fra kurator til værge.