Gårdmand, halvgård, helgård, kådner, bolsmand, inderste, husmand og landarbejder

Gårdmand (tysk: Hufner), ejer af en gård.

Halvg√•rd (halvgaard) blev tidligere anvendt som betegnelse for de mindre b√łnderg√•rde i mods√¶tning til de st√łrre g√•rde, som blev kaldt helg√•rde.
Afg√łrelsen af, om en g√•rd skulle betragtes som en halv- eller helg√•rd, beroede p√• hver enkelt egns skik og brug, idet en g√•rd, der i forhold til andre g√•rde i samme by eller sogn eller under samme gods havde et s√• ringe tilliggende, at den med hensyn til hoveri som offentlige k√łrsler og pr√¶stationer kun kunne udrede halvt s√• meget som de almindelige g√•rde, blev betegnet som en halvg√•rd.

Kaadner (tysk: K√§thner) kaldes i Hertugd√łmmet Slevsvig og i de i Kongeriget 1864 indlemmede slesvigske distriker, de g√•rdm√¶nd, som ejede mindre bondeejendommen (kaadnersterne, der n√¶rmest svarede til bolstederne i det egentlige kongerige.

Bolsmand (boelsmand), ejeren af et bolsted (boelsted, som er navnet p√• visse bondeejendommen i Danmark. Lovgivningen omtaler enkelte steder disse bondeejendomme, jf. f.eks. forordningen af 25. marts 1791 ¬ß 7 og Loven af 4. juli 1850 (om afl√łsning af hoveriet), men indeholder ingen angivelse af, hvad der skal forst√•s ved et boelsted. I reglen betegner man ved dette navn de bondeejendomme, der i st√łrrelse har et et jordtilliggende p√• 1 √° 2 tdr. hartkorn.
I Mandix's ¬ĽHaandbog i den danske Landv√¶senesret¬ę defineres bolsted, som en bondeejendom, der har et s√• lidet till√¶g af jord, at det efter g√•rdenes st√łrrelse der p√• egnen end ikke kan fortjene navn af en halvg√•rd, is√¶r n√•r dets till√¶g af jord ikke anses for tilstr√¶kkeligt til en fuld plovs bedrift.
I praksis har begrebet bolsted ikke haft nogen s√¶rlig betydning i retlig henseende, idet praksis i de fleste tilf√¶lde betragtede bolsted, som en g√•rd med tilh√łrende bondejord.

Inderste (på tysk Inste) blev også kaldte indsidder. En person af almuen, der bor til leje hos en gårdmand eller husmand, og som, uden at have fast tjeneste hos denne, har sin egen husstand.
Efter Danske Lov 3-19-7 og § 5 i Forordningen af 9. marts 1838 var det forbudt fæstere at tage inderster til huse i fæstegården. Men ved lov af 4. juli 1850 blev dette forbud ophævet, for så vidt angår de fæsteforhold, der var indgået efter lovens ikrafttræden.

Husmand kaldes i Danmark ejeren eller brugeren af et hus. Se også under landarbejder.

Landarbejder.
Betegnelsen blev indf√łrt som et s√¶rligt begreb i Danmarks Landbolovgivning ved. Lov af 24. marts 1899 om tilvejebringelse af jordlodder for landarbejder. I denne lov defineres landarbejder, som enhverv mandsperson, der v√¶sentlig ern√¶rer sig ved at udf√łre almindeligt landbrugsarbejde for andre imod vederlag, hvad enten han st√•r i fast tjeneste eller har sit hverv som daglejer.
Tanken med loven var at forbedre landarbejdernes kår ved med statens hjælp at lette adgangen til, at landarbejderen kunne skaffe sig egen bolig og med tilliggende jordlod på 2 - 2,5 hektar middeljord til egen drift ved siden af arbejdet for andre.
Statshjælpen bestod i et lån fra statskassen af 9/10 af ejendommens låneværdi. Lånet blev forrentet med 3 pct. årlig over ca. 65 1/2 år. Halvdelen henstod uden afdrag, indtil den anden halvdel, der blev forrentet og afdraget med ca. 4 pct. årlig, var tilbagebetalt (efter ca. 47 år). Derefter skulle restgælden forrentes og afdrages med 3 1/2 pct. årlig indtil lånet efter ca. 65 1/2 år var blevet helt indfriet.