Forordning af 21. juni 1799 om skifteforvaltningen i dødsboer efter husmænd og inderster

Frd. 21 Juni 1799
Skifteforvaltningen i dødsbo etter husmenn og innerster på landet

Da Skifte-Forvaltningen i Stervboer efter fattige Huusmænd og Inderster ikke sjelden
er trykkende for denne arbeidende Klasse af Landalmuen, især naar saadenne Boers ringe Effecter (hvilket for det meste bestaae i Arbeids-Reskaber og nødvendig Huusgeraad) bortsælges, hvorved den efterlevnede Ægtefælle ofte sættes ud af Stand til at underholde og opdrage de umyndige Børn, som have været avlede i Ægteskabet med den afdøde Mand eller Hustrue, efter hvilken Skiftet holdes; saa har Kongen, med Hensyn til at beskjærme og opretholde fornævnte talrige og trængende Klasse af Hans undersaatter, besluttet at foreskrive følgende Regler til Iagttagelse og Efterlevelse af Skifte-Forvalterne i begge Riger:

§ 1.
Naar nogen Huusmand eller Indersste af Landalmuen, eller en saadan Mands
Hustrue, ved Døden afgaaer og efterlader sig Børn, der ere avlede i Ægteskabet med den efterlevende Ægtefælle, da skal denne have Ret til at blive siddende i uskiftet Boe med de umyndige Børn, saalænge den forbliver i sin Enkestand.

§ 2.
Dersom Enkemanden eller Enken ingaar nyt Ægteskab, da skal Skifteforvalteren
registere Boen og lade taxere, samt derefter beregne den Arv som kan tilfalde Børnene, dog uden at der maa holdes Auction over Huset eller Indboen, med mindre det af den efterlevende Ægtefælle selv begjæres; men Skifteretten skal alene give Børnene Udlæg for deres Arvelotter i Huset og Indboen med Erklæring, at samme antages som Pant og Sikkerhed for de deri udlagte Børnepenge. Til den Ende skal Skifteforvalteren strax lade Lodseddelen thinglyse, hvorfor Dommeren og Sorenskriveren nyde 24 skill. i Salario til lige Deling.

§ 3.
Saasnart Sønnerne have opnaaet den Alder, at de efter Loven kan være raadige
over deres Arv, skal den dem udbetales; ligeledes forholdes med Døttrenes Arvelodder, naar de giftes eller ved Bevilling blive myndige; men dersom den efterlevende Fader eller Moder forinden ved Døden afgaar, da skal Stif-Forældrene være pligtige at udbetale de ved Boet indestaaende Arvemidler til Overformynderiet, som besørger dem paa lovlig Maade udsatte og betryggede.

§ 4.
Ved den længstlevende Faders eller Moders Dødsfald skal der strax holdes Skifte
imellem dennes Børn og Stif-Faderen eller Stif-Moderen. Børnenes Arv efter den sidst afdøde maa da ogsaa bestemmes ved Taxation over Boens Effecter, uden at disse stilles til Auction; dog skal baade Skifteforvalteren og Børnenes Formyndere nøie paasee, at Myndlingerne ikke derved forurettes, men at Tingene ansættes til deres virkelige Værdie. Til Betryggelse i denne Henseende skal Taxations-mændene bekrætte med Eed, at Forretningen er holdt efter deres Samvittighed og deres bedste Overbeviisning.

§ 5.
For Beskrivelsen af et Skiftebrev efter en Husmand eller Inderste af Landalmuen
maa aldrig tages høiere end 2 Rdlr., om samme endog skulde medtage mer end 4 Ark. Iøvrigt beregnes Skiftesalarium i Forhold af Boets Formue, ligesom i andre Stevboer. Denne Frd. skal bekjendtgjøres fra Predikestolene, og deraf uddeles til tilstrækkeligt Antal Exemplarer iblandt Landalmuerne, paa det at de Bud, den indholder, kunne desto vissere komme til hver Mands Kundskab.

Kilde:
Trykt: Wessel-Berg, b. 4, s. 776; Schmidt, Rescripter, b. 2, s. 562