Kuldlysning

Ved kuldlysning kunne en fader til et uden for ægteskab født barn ved tinglysning af et dokument lyse barnet i »kuld og køn«, således at det bl.a. opnåede arveret. Kunne i Danmark kun anvendes for børn født før 1. januar 1938, idet uægteskabelige børn fra denne dato ligestilledes med ægteskabelige.

Bestemmelsen fremgik af Danske Lov 5-2-70 fra 1683.

»Slegfredbarn arver ej Fader; Men dersom Fader fører Slegefredbarn til Tinge, og lyser og forkynder, at det er hans Barn, og skiøder det hvad som hand vil give det, da skal det saa meget beholde, som det skiødt vorder; Dog at det ej meere er end half Lod imod Egtebarn, og ej videre.
End lyser hand det i Kiøn og Kuld, og skiøder det intet, da tager det half Lod ved Egtebarn.
Er ej Egtebarn til, da tager Slegfredbarn, som tinglyst er, fuld Arv efter Faderen; og Fanger Slegfredbarn nogen Arv efter Faderen, da arver det og efter Sødskinde og Fædrene Frænder half saa meget som Egtebarn, uden Faderen forkyndede det paa Tinge, at Slegfredbarn skulle nøjis med det, som Faderen gav det i Hænde, og da faar det ej meere enten efter Fader, eller Søskinde, eller Fæderne Frænder.
Det Barn, som af Fader tinglyst vorder, maa ingen vræge, at det jo holdis for Egetbarn.«