Omkomne søfolk under den 1. og 2. verdenskrig

Hvis man leder efter oplysninger om danske søfolk, som er omkommet under 1. og 2. verdenskrig, så kan der findes oplysninger om disse i J. Hjorts bog »Den danske sømand under de to verdenskrige 1914-18 og 1939-45«. Udgivet i samarbejde med Søfarts- og Fiskeriorganisationerne. Illustrationer af Oscar Knudsen. Bogen er udkommet i 1946.

Herudover kan det nævnes, at samtlige danske sømænd der døde i 1. verdenskrig er indgraveret på foden af statuen »Englen«, som står ovenfor Langlinie i Lystbådehavnen i København.