Benæder – Benedder - Benbetændelse

Infektion i knogler eller knoglemarv, kaldtes i gamle dage "benæder" fordi infektion i knogler medfører tab af væv; knoglen bliver kalkfattig og mister sin styrke.

Knogleinfektionen kommer ofte snigende, uden eller med få smerter, og ofte uden feber.
Diagnosen stilles derfor undertiden sent, og tager selv i dag lang tid at behandle. Operation kan i dag være nødvendig.

I gamle dage var benæder (benedder) kronisk benbetændelse fremkaldt af forskellige infektioner, hvoraf tuberkulose og syfilis var de vigtigste. Sygdommen kunne gribe et helt parti på een gang, men oftest gik det langsomt frem med fortæring af knoglen.
Mange af de pukkelryggede, som man så i gamle dage, skyldes den kroniske form for benbetændelse.